GURPS vs Det nye regelsystem

I GURPS er der en mængde forskellige fordele (advantages), man kan købe til vekslende mængder af point. En god fordel koster mere end en mindre god fordel – og disse fordele kan sammensættes til “pakker”, hvis samlede sum matcher fordelenes pointværdier. En bioroide, som xenocoppen, er derfor en pakke med fordele, der giver øgede kampreflekser, større stamina og hurtighed, et godt udseende og en god stemme.

I DNR er der en enhedspris for alle fordele (teknologier), og fordelene kompenserer for deres vekslende effektivitet ved at have en bred eller en smal applikation, eller ved at koste et antal evneterninger at aktivere. Derfor kan det være svært at omregne en fordelspakke fra GURPS til DNR, da de mange forskellige fordele og deres meget forskellige applikation kan være svær at omregne til en generel DNR fordel. Skal en pakke som xenocoppen matche GURPS-udgaven skal der essentielt købes flere forskellige DNR-fordele.

Det er der ikke nødvendigvis ressourcer til at gøre, når man skaber spilpersonen, men det problem løses ved, at der undervejs købes flere supplerende fordele, typisk når de skal tages i anvendelse. Dvs. at først i det øjeblik, det blive relevant at købe fordelen “Bioteknologi: bioroideudseende – velskabt”, skal der spenderes det nødvendige fremskridt. I GURPS fordrer systemet, at det hele købes på forhånd.

Når kredsløbet svigter

Her følger et kort vue over begivenhederne fra sidste gang.

Fonden havde stillet besætning og mandskab til rådighed for Terrell-Diskau Corp., og med repræsentanten Madison Haley ombord nærmer de sig Vandegrift-stationen. Kort før ankomst finder de en skikkelse i rumdragt svævende rundt uden for stationen. Der er ingen ilt i tankene og ingen tegn på liv. Skikkelsen hives ombord på rumskibet og identificeres, som en af Vandegrift-stationens ansatte. På ordre fra Madison Haley forbliver dragten uåbnet, og skikkelsen efterlades på rumskibet, mens Mr. Burke og hans mænd, samt Madison Haley via et kabel forankret til stationen vandrer over til luftslusen og trænger ind på basen.

Inden er alt kaos. Lyset er slukket, lamper er ødelagt, de virtuelle tags er ude af drift, og stationens hovedcomputer er slået fra, så første mål er nå ud til blå sektor, og reaktivere hovedcomputeren. Undervejs er der tegn på kamp overalt, der er bygget barrikader op, og improviserede køller og lignende våben ligger ligeledes og flyder.

I blå sektor konstateres det, at hovedcomputeren har været udsat for sabotage, men det lykkes at få den op at køre igen. Derimod er det langt værre med radioen, som er smadret til ukendelighed.

De få spor af besætningen

Et par af Mr. Burkes mænd drager ud for at undersøge rød sektor nærmere for at skaffe reservedele til at reparere hovedcomputeren, mens andre bliver tilbage for at arbejde med hovedcomputeren og med radioen.

Vejen til rød sektor går gennem gul sektor, hvor mændene støder på hvide laboratorierotter og hidsige resusaber. Efterfølgende render de ind i nogle af basens besætningsmedlemmer. Deres hud er hvid, de har store væskende sår og flere steder er kødet i forrådnelse. Det kommer til kamp, da de kaster sig over mandskabet, flår i deres dragter og med deres massive kræfter, kan de flå dragterne i stykker.

Heldigvis lykkes det at få dræbt nogle og drevet andre på flugt.

I mellem tiden er Mr. Burke og Madison Haley forsvundet på mystisk vis.

Mayday mayday223_finalcircuit.jpg

Pludselig lyder et nødopkald fra radioen. Piloten ombord på rumskibet råber om hjælp, der lyder skrig, og lyd af kamp. Så taber piloten kontrollen med rumskibet, og det brager ind i grøn sektor, der oplever store strukturelle skader.

For nogen tid er alt kaos, men sikkerhedsdøre falder i, og atmosfæren bevares i de resterende tre sektioner, samt i stationens kerne.

Ujævnheder i tyngdefeltet

Der findes ikke kunstig tyngdekraft, så rumstationen opretholder en falsk tyngdekraft ved at sektionerne roterer om stationens kerne. Med ødelæggelsen af grøn sektor har stationen mistet sin faste rotation, hvilket både gør tyngdefeltet ujævnt, og betyder at stationens kredsløb om jorden er ved at forfalde.

Et par af besætningsmedlemmer drager ud på ydersiden af stationen via luftslusen i stationens kerne, mens de to andre prøver at trænge ind i rød sektor, hvilket viser sig sværere end forventet, da der er alskens biometriske scannere i sektoren.

Efter forgæves at have forsøgt at trænge ind i rød sektor, vælger de også at gå uden for.

Døren smækker i

På stationens yderside er dyserne, der holder stationen i kredsløb nogenlunde kommet på plads. Det vil i hvert fald sænke stationens fald med flere timer, og samtidig stabilisere tyngdefeltet.

Men da de skal ind igen, er luftslusen spærret. Den kan ikke åbnes igen! Men kun Madison Haley havde koderne til slusen.

I stedet beslutter de fire sig for at komme ind i stationen via hullerne i grøn sektor, og derfra trænge gennem sektorens sluse. Uheldigvis kommer den ene til at perforere sin dragt, da han prøver at komme rundt om de skarpe metalkanter, der i stationens skrog. Herfra går det hastigt. Han bliver undsat af sin makker, der får trukket ham gennem slusen til grøn sektor, og derved undsat ham, men de efterlader to mand uden for.

Fusionsreaktoren

Reaktoren har ikke været vedligeholdt i et stykke tid, og der forlyder en advarsel om, at den vil lukke ned, hvis ikke der rettes op på køleelementerne. De to ind for på basen haster af sted for at rette op på fusionsreaktoren. Den befinder sig i stationens kerne, og da de har fået rettet op på den, går færden hen til luftslusen, som er lige ved, da der lyder en stemme i deres interne radioer.

Mikrobotterne

Madison Haley, der tidligere var usikker lille assistent, taler med en selvsikker stemme i deres radioer, da hun meddeler de to, der er indenfor, at de har set for meget af forskningsresultaterne på Vandegrift-stationen til, at de kan få lov til at leve. Hun aktiverer derfor stedets forsvarssystemer, og de to mand ser en kæmpe insektsværm af mikrobotter med diamantkæber komme imod dem.

Uden for venter deres to kammerater på at blive lukket ind.

Fortsættes …

Rummets skraldemænd

Jeg har to gange tidligere omtalt kampagnen. I det ene oplæg kommer jeg med en præsentation af vores kampagne og de første spilpersoner i kampagnen: Kredsløb i forfald.

Affald i kredsløb

Tillad mig kort at opsummere:

Fonden opretholder en simpel station i kredsløb om jorden. Stationen er oprindeligt en asteroide, som er blevet anbragt i et fast kredsløb, udhulet og forseglet, så man kan opholde sig den. Der er ingen tyngdekraft på basen, og den er primært at betragte som et værksted, som en “boreplatform”, hvor man er udstationeret i nogle måneder af gangen og tjener styrtende med penge under barske arbejdsvilkår.

De ansatte arbejder med at rydde kredsløbene omkring jorden for “affald” – rester af satellitter, fragmenter fra krigen mellem Kina og Transstillehavs Socialist Alliancen (TSA) (en sammenslutning af infosocialistiske stater) i 2084-2085 eller bare generelt ting, der er blevet efterladt i kredsløb omkring jorden, og som nu udgør en fare for rumskibe, stationer og satellitter.

printo53-copy.jpg

Basens manager er Mr. Burke, der er en repræsentant for Fonden. Mr. Burke er en Sapient Artificial Intelligence downloaded i en Bioshell – med andre ord en kunstig intelligens anbragt i en kunstigt skabt biologisk krop.

Blandt basens personale er Senior Hazmat Assitant Oscar Linden og hans to Junior Hazmat Assitents Hu Ling Tang og Daniel Mbeki, foruden nogle teknikere, der vedligeholder basen, og nogle piloter, der fragter besætninger frem og tilbage.

En hjælpende hånd

For kort tid henvendte Terrell-Dieskau Corp. sig til Fonden, da de havde ikke modtaget et standard kommuniké fra deres station, Vandegrift-stationen, i 72 timer, og de bad Fonden om assistance, da Terrell-Dieskau ikke selv havde nogen rumskibe i umiddelbar nærhed.

Oscar Linden og hans besætning var netop kommet tilbage til deres base, da Mr. Burke kom ombord på deres skib, og straks bad dem forlade dokken for at tage over til Terrell-Dieskaus station, hvor de mødtes med den lokale repræsentant, Assistant vice president for space operations Jens Dietrich, og hans noget yngre, men meget kønne assistent, junior executive Madison Haley.

Jens Dietrich forklarer, at Vandegrift er en forskningsstation, der forsker i bioteknologi for korporationens kosmetikdivision. De har ikke modtaget nogen rutinerapport i 72 timer fra Vandegrift-stationen, og vil derfor sende nogen ud for at kontrollere om radioen fungerer, som den skal, og om alt er ok på stationen. Uheldigvis har de ikke selv nogen skibe i umiddelbar nærhed, hvorfor at Fonden har stillet sit til rådighed. Mr. Burke og hans mænd skal assistere Madison Haley i at sikre sig at alt er ok på Vandegrift-stationen.

Rollespil og science fiction-design

Hej,

Med dette simple ord åbner jeg for ballet på denne blog.

Nogle af de ting, jeg gerne vil med bloggen er at samle vores ideer et fælles sted og skabe Transhuman Space-settingen i fællesskab. I modsætning til andre kampagner, synes jeg at denne setting (eller miljø) er svær at spille alene på grund af sin store kompleksitet. Derfor vil jeg gerne kunne dele ideer og tanker med jer andre. F.eks. har Niels fået den geniale ide med en ekstremsportsudøver, der springer ubeskyttet fra luftsluse til luftsluse. Det kan lade sig gøre, det er ikke sundt, men med det 22. århundredes teknologi kan man helbredes for de værste skavanker. Jeg ved ikke helt præcist hvilket scenarie, vi kommer til at bruge ham i endnu.

Forfatterens tanker om miljøetcover_lg.jpg

Science fiction er en hel speciel genre i de populære medier. Det meste science fiction er en heroisk fantasy med kraftskjolde, lyssværd eller koloniale herremænd, der visiterer planet efter planet for at demonstrere deres moralske overlegenhed, eller det er frontier-action med seksløbere, eller livet på en rumstation, eller i en rumfåde, eller det er den mørkeste middelalder, hvor kejseren forsøger at samle stumperne af riget, hvis det ikke falder helt for invasionen osv.

Transhuman Space er snarere en slags Post Cyberpunk-science fiction, der med forfatterens egne ord gør op med en række standard troper i megen science fiction:

  • that our ancestors (or ancient aliens) knew more than we do.
  • that there will be a dark age, global war, or fall of civilization, often with billions of dead, before the new order is rebuilt on its ashes.
  • that the future will be worse than the present.
  • that changing the human body inevitably corrupts and destroys the mind or soul.
  • that there will be one world government on Earth.
  • that “machines” can’t be the narrative equal to humans, and that humans as they exist today will continue to dominate Earth-descended society.
  • that the laws of physics, as we understand them today, will be broken, in order to achieve fast space flight or star travel, psionics, or anti-gravity, and that this is easier and more likely than sapient machines, human genetic manipulation, or developments in psychology and social engineering.

Så det bliver bioroids, cybershells, memes, sapient artificial intelligences, parahumans, transhumans, uplifted animals, nanites etc.

Det bliver uden rumvæsner, onde mutanter, robotrevolutioner, menneskets udvikling til telepater eller episke krige mellem godt og ondt.

Jeg glæder mig allerede.