[Quickguide] Mennesker i mikrotyngdekraft

Mennesker i det ydre rum lever under langt lavere tyngdekraft og med en langt større baggrundsstråling, end på jorden. Disse forhold løses gennem forskellige former for paramennesker eller specialiserede genfixes – men des mere avanceret en paramenneske-skabelon des sjældnere er den i brug, da paramenneske-skabeloner ingenlunde er gratis.

Kunstig tyngdekraft-generatorer findes ikke. Tyngdekraft kan kun simuleres ved roterende moduler på rumstationer. Mennesker på rumskibe og i visse habitater lever helt uden tyngdekraft, mens de på andre planeter eller på visse stationer lever med en tyngdekraft, der er mindre end 1g.

Mennesker er ikke designet fra naturens side til at leve på steder med mindre end 1g, og det giver over længere tid visse helbredsmæssige problemer, såsom svækkelse af muskler og knogler. Dette problem løses gennem forskellige genfixes.

Mennesker

Flyder

Mennesker, der er vokset under mikro-tyngdekraft eller 0g uden nogen form for kompensation. De kommer fra fattige samfund eller er førstegenerations emigranter fra 2030’erne. De er meget skrøbelige, men har en god rumlig fornemmelse (altså evnen til at kunne navigere i 3D).

Paramennesker

Tennin

Duncanite-model, der er optimeret til at leve ved 0g. Dette er anden generation af modeller beregnet til at leve i rummet. De har en fremmet rumlig fornemmelse, knoglerne svækkes ikke ved 0g, og de modstår den øgede baggrundsstråling. De er høje, spinkle og meget kønne at se på, og de har usædvanligt lange tær, der er egnede til at gribe om ting med. Udviklet i 2057. Der findes desuden varianten Wu Tsao, som en kvindelig, lesbisk model, der er udviklet af Wimmin’s Pantropic Collective, og varianten ZR-5, der alene bruges til bioroider af firmaet Xiao Chu, og de er udstyret med små sugekopper på fingre og tær.

Proto-tennin

Første generation af forsøg på at skabe et menneske, der ikke ville lide af muskel- og knoglesvind på grund af fraværet af tyngdekraft. Udviklet i 2050, og er siden blevet erstattet som minimum af Tennin-modeller. De er høje og tynde, men kraftige bygget end Tennins, til gengæld lider de fleste under en eller flere genetiske defekter, og de er mindre egnede til at leve i rummet end efterfølgende generation.

Tennin II “Anu”

Tredje generation af forsøg på at optimere mennesker til at leve i rummet. Designet kommer fra et samarbejde mellem Avatar Klusterkorp og Biotech Euphrates, hvor sidstnævnet leverer modellen under navnet “Anu”. Er stærkere end deres forgængere, Tennin, men stadigt spinklere og mere skrøbelige end almindelige mennesker. Blev udviklet i 2079.

Kumo

Parallelt med Tennin II blev denne model udviklet. De lange tær fra Tennin-modellen er blevet udviklet til faktiske hænder, og Kumo (japansk for edderkop) omend de ikke går og løber så hurtigt som mennesker, så er de meget fleksible ombord på rumskibe, da de har fire hænder at arbejde med. Blev udviklet af et hold forskere på Kaneda-stationen i 2082.

Tennin III

Videreudbygning af Tennin II, men nu med abnorm høj intelligens og stor kreativitet. Modellen lider under en række neurologiske defekter, der blandt andet kommer til udtryk i form af epilepsi. Disse defekter kan generelt afhjælpes med nanoterapi i barndommen, men håbet er at slippe af med disse defekter i næste model, tennin IV. Udviklet af Avatar Klusterkorp i 2085.

Bioroider

Vacbioroide

Udviklet i 2073 til at være slavearbejdere ombord på en asteroidefabrik, men de har siden erhvervet sig deres frihed. Eksisterer kun på rumfabrikken/-stationen Clarke-1, der ligger i lagrange 4. De er ikke særligt stærke, og har helt særlige kostbehov, deres hud er glat, delfinagtig og farveskiftende, de kan tåle vakuum ubeskyttet i længere tid af gangen, har en god rumlig sans og kan modstå den naturlige baggrundsstråling.

Void Flyer

En eksperimental model fra Kosmozavot Tenno Tanjo, smuk, høj og tynd med glat, kulsort hud hud designet til at modstå vakuum i op til en time eller mere, og langt hår designet til fungere som varmeradiator. Disse eksisterer kun i det yderste af solsystemet, hvor der også eksperimenteres med at skabe en paramenneskeversion.

Opløftede dyr

Astropus – “Octopus Astra”, “Vacsucker”

Ottearmet sprutte fra Exogenesis kom til verden første gang i 2085, som en specialiseret udgave af GenTech Pacifica Octosap. De er forbedret med kybernetiske implantater, hjernevævstilføjelser og nootropiske stoffer. Ved hjælp af en mekanisk stemmeboks kan de tale, men de er bort set udstyret med et dårligt, sort-hvid syn, omend de kan se 360 grader. De er adrætte, kan trække vejret i luft og under vand og ved mikro-g på 0,1 kan de flyve. De kan spy blæk, er opmærksomme og kan skifte hudfarve, men de er ikke særligt stærke og deres intelligens er stadig under det umodificeredes menneskes gennemsnit.

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s