[referat] Transhuman romances

4. akt: En hund krydser sine spor

Inland Empire er et konglomerat af gated communities, der har lukket så sig godt af, at myndighederne heller ikke har nogen indflydelse på kvartererne. De beskytter sig selv med sværme af mikrobot-kameraer, et kobbel bioshell-blodhunde styret af en central KI’er og et korps af indkøbte xenocops, som er særligt designet og opdraget til at være en vagttjeneste for Inland Empire.

James Wamese og Dorothy Toto spenderede dagen med at bevæge sig fra et community til et andet, og det var hovedsageligt tid spenderet i checkpoints. De kom således aldrig i kontakt med Horrington-slægten, hvis datter kom sammen med den forsvundne bio-ingeniør Shaun LaPiDee.

1) James og Dorothy vender tilbage til J-K Detectors, hvor Kimbo venter dem. Jaan Frank var ikke dukket op, og Ee Ng var kaldt på arbejde. Kimbo skoser James for sin dårlige indsats, og Dorothy modtager en festinvitation fra Maryam over Personabook (22. årh. Facebook) til en støttefest for den forsvundne Shaun.

2) James giver fri resten af dagen, og hun stikker ud for at lede efter Jaan og for at købe en kjole til aftenens fest. James og Kimbo tager ud for at snakke med ‘Sorte’ Anna Estuardo, som tager imod dem på sit kontor. Hun er ikke alt for imødekommende, selvom hende og Kimbo kender hinanden fra nettet.

James presser ‘Sorte’ Anne til at få lov til at interviewe den fængslede Malahwi, som er Koros-bandens brainbugdesigner. Gennem venner og forbindelser får James gjort sådan et indtryk på Anna, at hun bliver nødt til at give ham og Kimbo adgang til Malahwi, men dog under strenge ordrer om, at de ikke må genere manden, og at de skal lade sig overvåge af en kameradrone.

3) Genopfriskningsscene: Dorothy blogger om sine seneste oplevelser, og vi får et særegent blik ind i dette spøjse pigebarns interesser

4) I celle 27 venter Malahwi, der aldeles ikke ønsker at tale med hverken Kimbo eller James. Forhandlingerne går helt i hårdknude, da Malahwi forlanger at tale med sin advokat, og projekter går helt galt, da James vil “tale” med Malahwi og kort dækker kameradronen med sin jakke. En gruppe xenocop-betjente stormer cellen, slår James og Kimbo fordærvede med deres stød-batons, hvorefter de ‘Sorte’ Anna smider dem ud.

5) Genopfriskningsscene: James blogger om sine frustrationer i forbindelse med samarbejdet mellem privat efterforskning og politimyndighederne, og om hvordan et sådant arbejde burde foregår

6) Genopfriskningsscene: Kimbo spiller World of Detective Noirs – et mmorpg, hvor den enkelte spiller scorer point og vinder hæder for at bevise den mest usandsynlige mordgåde.

7) Mellemscene. På et diskussionsforum på nettet kaldet “NærMenneske, Menneske, MerMenneske-forum” er der startet en tråd om etik og bioroide-ofringer i retroreligioner. Den første post i tråden indeholder en videostump fra en anholdelse af retro-religiøse asatroende i Norge, der har anskaffet sig en bioroide for at foretage en menneskeofring af den. Forummedlemmet inviterer til en diskussion af det etiske i, at retroreligioner anskaffer sig bioroider til menneskeofringer.

Dette danner hastigt en lang tråd af indlæg, hvor nogle kommer med velgennemtænkte argumenter, og andre sviner folk til eller troller dem. Tråden kører helt af sporet, da StormUlv poster et indlæg, hvor han betegner alle, som ikke bruger rigtige mennesker til ofringer, som svage. De næste indlæg blev slettet af moderator.

8 ) James har et venskab med vicepolitidirektøren Paulo Vicomte, som han kender via ForceOfLaw.com, og denne deler holdning med James, hvad angår samarbejdet mellem private efterforskere og offentlige myndigheder.

Hjemme på J-K Detectors kontor gennemløber Kimbo og James deres muligheder. Det ser ikke godt ud, men der er heldigvis en invitation til et møde hos Paulo Vicomte.

9) Om aftenen er Dorothy taget til PersonaBook-støttefesten for den forsvundne Shaun, hvor mange kunstnere og især mange kunstner-aspiranter er dukket op for gennem deres arrangement at gøre verden opmærksom på den forsvundne Shaun.

Dorothy navigerer kækt gennem festen, hvor hun møder Maryam og siden introduceres for en række af festens gæster. Gennem sine VR-briller, der er koblet til hendes Værbare, kan hun navigere efter de VR-tags, som folk anvender til at signalere deres status med. Hun får foræret et upload af en hjælpsom gæst, der angiver folks relation til Shaun. På denne måde finder hun frem til Yakub ibn Halad, galleriejer, der kender Shaun tilbage fra Montreal, og som har været med til at hjælpe Shaun frem. Han mener, at Shauns forsvinden kan have noget med det konkurrerende biotek-firma Hong-K at gøre, da Shaun er en eminent bioriode-designer, hvilket også kan ses i hans skulpturer, der anvender bioroide-teknologi, og se bare hans kæreste …

Yakub får hældt vin på Dorothy, og hun indvilliger i at nærmere på Yakubs private kunstsamling. Imens sidder James hjemme på kontoret og er bekymret for den unge dame. Bag det hårde ydre banker et hjerte.

10) Den følgende morgen, lidt senere end normalt. James er allerede på kontoret, Kimbo ankommer ikke længe efter, og Dorothy møder udsædvanligt sent.

Dorothy afslører, at hun har fundet noget så boheme som et håndskrevet brev hjemme hos Yakub. Det er skrevet af Shaun to dag efter hans forsvinden til Yakub, hvor Shaun fortæller, at han ser frem til, at hans skulturer nu vil blive mere værd!

Dorothy får nævnt for Kimbo, at Cassandra var til festen. Kimbo er straks fyr og flamme. Imens tager James af sted for at mødes med Paulo Vicomte. Paulo er meget forstående for James’ situation, så de enes om, at Malahwi skal overføres til en anden politistation, hvor han vil få lettere adgang til at forhøre Malahwi.

11) Genopfriskning: Dorothy er aktiv på en variant af Myspace, nemlig “YI[heart]“, hvor hun har oprettet en side om J-K Detectors, som hun er stor fan af.

12) Dette blev den store info-scene, hvor Jaan Frank via nettet meddeler, at han på vegne af Dorothy har haft hacket sig ind på kameraerne til gårsdagens fest, og ud fra de forskellige feeds, har han rekonstrueret de samtaler, der var om Shaun. Kimbo og de andre foretager en memetisk analyse af de mange samtaler og opstiller deres troværdighed ud fra afsendernes positioner i deres sociale netværk.

Der bliver undersøgt følgende ledetråde:

  • Mediestunt? Understøttet af fundet af Shauns håndskrevne note, så synes dette meme at være særdeles plausibelt, selvom det understøttes af Yakub ibn Halads konkurrent, galleriejeren Chawati.
  • Retro-religion? Shauns kidnappede kæreste Miranda er associeret med en aztetisk retroreligion, der er hjemmehørende i den arcology, hvor Shaun har bolig, og som har fået forbud mod at erhverve sig og ofre groede menneskehjerter, hvilket de truer med at ville gå til menneskerettighedsdomstolen med.
  • Industrispionage? Det forekommer, og Hong-K er kendt for sine barske metoder, så det er ikke usandsynligt, at de kunne have fundet på at kidnappe ham for at skrælle hans hjerne og skabe en digital kopi af ham.
  • Maryam er ikke ked over Shauns forsvinden! Et vagt meme, der florerer i dele af kunstnermiljøet, men dets pålideligt er ikke stor, da afsenderne har en tendens til at være konkurrerende kunstnere.
  • Gæld for brainbugsmisbrug? Ikke videre sandsynligt, da Shaun tjener godt på sit arbejde, Et traditionelt meme i kunstkredsene, som ikke nyder nogen opbakning.

13) Cassandra har efterladt en besked hos Kimbo, der drager af sted til fernisering på Chawatis galleri, hvor Mikkel udstiller. Kimbo dukker op med en rød rose i munden og bliver lukket ind til udstillingen, hvor Mikkel er godt i gang med at underholde publikum med hans Billeder fra Nairobi. Præcis hvordan Kimbo får overrakt sin langstilkede rose til Cassandra er uvist, men opløftede hunde kan et eller andet. Men kærlighed er i luften mellem de hunde, og de aftaler en middag den følgende dag – at Kimbo samtidig med har en aftale med James om at afhøre Malahwi, er noget, som Kimbo har glemt alt om.

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s