Når kredsløbet svigter

Her følger et kort vue over begivenhederne fra sidste gang.

Fonden havde stillet besætning og mandskab til rådighed for Terrell-Diskau Corp., og med repræsentanten Madison Haley ombord nærmer de sig Vandegrift-stationen. Kort før ankomst finder de en skikkelse i rumdragt svævende rundt uden for stationen. Der er ingen ilt i tankene og ingen tegn på liv. Skikkelsen hives ombord på rumskibet og identificeres, som en af Vandegrift-stationens ansatte. På ordre fra Madison Haley forbliver dragten uåbnet, og skikkelsen efterlades på rumskibet, mens Mr. Burke og hans mænd, samt Madison Haley via et kabel forankret til stationen vandrer over til luftslusen og trænger ind på basen.

Inden er alt kaos. Lyset er slukket, lamper er ødelagt, de virtuelle tags er ude af drift, og stationens hovedcomputer er slået fra, så første mål er nå ud til blå sektor, og reaktivere hovedcomputeren. Undervejs er der tegn på kamp overalt, der er bygget barrikader op, og improviserede køller og lignende våben ligger ligeledes og flyder.

I blå sektor konstateres det, at hovedcomputeren har været udsat for sabotage, men det lykkes at få den op at køre igen. Derimod er det langt værre med radioen, som er smadret til ukendelighed.

De få spor af besætningen

Et par af Mr. Burkes mænd drager ud for at undersøge rød sektor nærmere for at skaffe reservedele til at reparere hovedcomputeren, mens andre bliver tilbage for at arbejde med hovedcomputeren og med radioen.

Vejen til rød sektor går gennem gul sektor, hvor mændene støder på hvide laboratorierotter og hidsige resusaber. Efterfølgende render de ind i nogle af basens besætningsmedlemmer. Deres hud er hvid, de har store væskende sår og flere steder er kødet i forrådnelse. Det kommer til kamp, da de kaster sig over mandskabet, flår i deres dragter og med deres massive kræfter, kan de flå dragterne i stykker.

Heldigvis lykkes det at få dræbt nogle og drevet andre på flugt.

I mellem tiden er Mr. Burke og Madison Haley forsvundet på mystisk vis.

Mayday mayday223_finalcircuit.jpg

Pludselig lyder et nødopkald fra radioen. Piloten ombord på rumskibet råber om hjælp, der lyder skrig, og lyd af kamp. Så taber piloten kontrollen med rumskibet, og det brager ind i grøn sektor, der oplever store strukturelle skader.

For nogen tid er alt kaos, men sikkerhedsdøre falder i, og atmosfæren bevares i de resterende tre sektioner, samt i stationens kerne.

Ujævnheder i tyngdefeltet

Der findes ikke kunstig tyngdekraft, så rumstationen opretholder en falsk tyngdekraft ved at sektionerne roterer om stationens kerne. Med ødelæggelsen af grøn sektor har stationen mistet sin faste rotation, hvilket både gør tyngdefeltet ujævnt, og betyder at stationens kredsløb om jorden er ved at forfalde.

Et par af besætningsmedlemmer drager ud på ydersiden af stationen via luftslusen i stationens kerne, mens de to andre prøver at trænge ind i rød sektor, hvilket viser sig sværere end forventet, da der er alskens biometriske scannere i sektoren.

Efter forgæves at have forsøgt at trænge ind i rød sektor, vælger de også at gå uden for.

Døren smækker i

På stationens yderside er dyserne, der holder stationen i kredsløb nogenlunde kommet på plads. Det vil i hvert fald sænke stationens fald med flere timer, og samtidig stabilisere tyngdefeltet.

Men da de skal ind igen, er luftslusen spærret. Den kan ikke åbnes igen! Men kun Madison Haley havde koderne til slusen.

I stedet beslutter de fire sig for at komme ind i stationen via hullerne i grøn sektor, og derfra trænge gennem sektorens sluse. Uheldigvis kommer den ene til at perforere sin dragt, da han prøver at komme rundt om de skarpe metalkanter, der i stationens skrog. Herfra går det hastigt. Han bliver undsat af sin makker, der får trukket ham gennem slusen til grøn sektor, og derved undsat ham, men de efterlader to mand uden for.

Fusionsreaktoren

Reaktoren har ikke været vedligeholdt i et stykke tid, og der forlyder en advarsel om, at den vil lukke ned, hvis ikke der rettes op på køleelementerne. De to ind for på basen haster af sted for at rette op på fusionsreaktoren. Den befinder sig i stationens kerne, og da de har fået rettet op på den, går færden hen til luftslusen, som er lige ved, da der lyder en stemme i deres interne radioer.

Mikrobotterne

Madison Haley, der tidligere var usikker lille assistent, taler med en selvsikker stemme i deres radioer, da hun meddeler de to, der er indenfor, at de har set for meget af forskningsresultaterne på Vandegrift-stationen til, at de kan få lov til at leve. Hun aktiverer derfor stedets forsvarssystemer, og de to mand ser en kæmpe insektsværm af mikrobotter med diamantkæber komme imod dem.

Uden for venter deres to kammerater på at blive lukket ind.

Fortsættes …

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s