[referat] Dragonladies from Mars

Start: Fokusgruppemøde

Mødekoordinatoren sætter straks mødet i gang med hiv og sving. Der bliver brainstormet nye koncepter til tv-showet “Forsvundet”. Der tales i seer-ratings, merchandize og populære personer i showet, og der tales om de ting, der mangler, og så videre. Blandt andet er J.T. Mitchell Junior oppe at vende, som er sin fars modstykke, og som lider under et faderkompleks over for en far, som han egentlig ikke kender. Et andet bud er Rosa Ranciere Kolinkova, som er et Hippolyta Paramenneske fra Margereth-stationen. Margereth-stationen er en rumstation, der udsprang af et feministisk projekt, og den dag i dag må kun kvinder, og de levende væsner, der kvalificerer sig som kvinder komme om bord på stationen. Hippolyta-paramennesket er deres bedst udviklede design-menneske – en superkvinde, der ikke behøver mænd for prokreation, og som typisk kun har mødre. Rosa udspringer af en subkultur på Margereth-stationen, der bedst kan beskrives som “beton”, og hun er en skinger kampsportsteenager, der emmer af al den vrede, som kun teenagere kan besidde.

Trin 1: Den vrede tolder

Vi er tilbage på Islandia, som er den største og den centrale station i Lagrange 4, hvor produceren Antonois ‘Det er sat’me godt tv’ Morez har sat de fire show-deltagere stævne (de to andre, Bob og ‘Addy’, måtte stå en episode over, for at måle deres indflydelse på showets ratings).

Herefter trækker Morez sig tilbage, og de fire personer har mulighed for at snakke lidt med hinanden foran deres publikum og planlægge deres næste træk. Midt under mødet bliver de forstyrret af tumult, da en mand med en sær hat og røde gevandter, der er oversprøjtet med guldmaling, kommer rendende, forfulgt af vrede mænd iført samme løse gevandter, og de truer med at ville klynge tolderen op. Den forfulgte gemmer sig bag vore spilpersoner, og det udløser et sandt kaos, da spilpersonerne prøver at intervenere, hvilket gør skaren, men også den forfulgte, vrede, da det viser sig, at de er en eller anden kristen bevægelse, som er ved at genskabe en episode fra “Profetens” liv, og spillerne er ved at gribe ind i deres retmæssige religionsudøvelse. Mod slutningen af hændelsen krydsklippes en episode, hvor Mikkala sidder i bekendelsesstolen og  kommer med et par livstrætte kommentarer om J.T. Mitchell Junior.

Trin 2: Mormonske missionærer fra Ny Deseret

Vi ser derfor en kort kamptræningsscene mellem Mikkala og Rosa, hvor de to får præsenteret deres væsentlige ideologiske træk: Mikkala taler for frivillig selvmordspensionering, når man er over de 100 for at give plads til de kommende generationer, og Rosa taler ligestilling og problemet med mænd.

Herefter springer vi over til Eliyahuh og J.T. Junior, og her kører vi trin 2’s element ind. Der dukker et par forsigtige missionærer op for at udbrede Mormons bog (”du kan få et gratis upload af vores bog”) og det glade budskab. Missionærerne tager kontakt til Eliyahuh og J.T. Junior, der stadig hænger ud på en cafe, mens de prøver at planlægge deres næste træk. Kort efter dukker Rosa op fra træningen, og det bliver til generel forvirret snak om den rette kristendom (Eliyahuh er ekstremt reaktionær), og Rosa er absolut imod flerkoneri.

Trin 3: Klonfamilien MacLarren, MacLarren og MacLarren

Kaptajn Budolph melder klar til afgang, og gruppen rejser til MacLarren Forenede, et privatejet habitat, der ejes af den excentriske mangemillionær MacLarren, og hans klonfamilie. MacLarren har klonet sig selv mange gange, og han har nu “tre generationer” af klonbørn, der alle er som ham. De ældste er 25, derefter 16 og de yngste er 9. I alt er der over 4500 MacLarrens.

Under færden får vi et par Bekendelsesscener: J.T. Junior udtaler sig om Rosa, og Rosa udtaler sig om Mikkala, MacLarren-familien og J.T. Junior, som hun komme til at indrømme, at hun er lidt lun på (”Nu kommer det vel ikke i TV, vel?”).

MacLarren-stationen er noget af en oplevelse. Vi har en længere sekvens, hvor spilpersonerne går på opdagelse på stationen. Overalt render MacLarrens rundt, de er intelligente, dygtige og rigtigt ferme til matematik – og de ved det. Stationen er et højteknologisk vidunder, hvor væggene er lavet af carbon nano-rør, som tillader dem på at ombygge sig selv helt ned på et mikroskopisk plan. Klonfamilien vil ikke oplyse, hvorvist Diego Roberts har været forbi, da deres kundeoplysninger er fortrolige, men de kan sagtens levere matematiske modeller, der angiver de logiske rejseruter for Diego Robert siden han forlod Die Sonnespinnerein Sieben (sidste spilgang).

Trin 4: Et stjernemylder

Vi åbner scenen med, at J.T. Junior kigger på optagelserne af sin far, de allersidste optagelser, som manden begik. Junior sidder på MacLarren-stationens bar for gæster, og Rosa dukker op. Under et mylder af stjerner uden for stationens vinduer, vokser en spæd samtale frem mellem den forsigtige Rosa, der prøver at finde ind til J.T. Juniors følelser for hende, og den forbitrede unge mand, der aldrig har lært sin egen far at kende, og som heller ikke kender sin egen plads i samfundet.

Trin 5: De kinesiske marstriader

Mikkala opholder sig sammen med Eliyahuh i deres kvarter på MacLarren-stationen. De sidder og afventer informationerne fra MacLarren, da en eksplosion runger gennem stationen, og alarmerne begynder at hyle. Der springer diagrammer frem på væggene, som på opfordring angiver nærmeste sikkerhedskammer og en rute dertil.

Tilbage til baren, hvor Rosa og J.T. Junior opholder sig. Ruderne knuses pludseligt af to tungt pansrede mænd, de er iført heldragtspanser med et utal af indbyggede våben og sensorer. De trænger ind, mens glassplinter og baren slynges ud gennem den knuste væg, og de åbner ild mod alt og alle derinde. Både Rose og J.T. Junior reagerer refleksmæssigt.Rosa griber J.T. Junior og nærmest i en serie af rullefald slynger ham ud af baren, ned af en korridor, mens J.T. Junior griber sin gøb og åbner ild mod de to triader.

Bag triaderne lukker sikkerhedsskoder sig i, og der er ikke længere risiko for at blive suget ud af stationen. De to triade-agenter skrider hen over Rosa og J.T. Junior, som forsøger at fælde den første af de to mænd). Rosa forsøger forgæves at ligge den ene mands arm i en lås, men servomotorerne i hans dragt er langt stærkere end hende, og den anden agent griber hende og med sin dragts mekaniske styrke slynger hende gennem lokalet, hvor hun lander hårdt, og luften slås ud af hende. Imens indhenter J.T. Junior data fra sin Værbare om dragternes design, men selv med kendskab til deres svage led, preller hans kugler af på dragterne, og de to agenter skrider hen over ham.

Mikkala og Eliyahuh forsøger at nå et sikkerhedskammer, men ved en korsvej møder de de to triade-agenter forude. Eliyahuh kaster sig ned af sidekorridoren, mens Mikkala kun lige når rundt om hjørnet, da hun fanges af et elektrisk net, som låser hende til væggen og pacificerer hende ved elektriske impulser. Eliyahuh står uskadt i korridoren, mens Mikkala er fanget, klemt op mod væggen af nettet, og Anne nupper en Bekendelsesscene, så hun kan kommentere på situationen, og hun får derefter genopfrisket en terningpulje, så hun kan agere igen. Eliyahuh kontakter KI’eren, som åbner en tv-skærm på væggen, hvor en høflig digtal person dukker op og tilbyder en masse kommandomenuer. Eliyahuh kigger på forvirret på det, mens han prøver at Mikkalas instrukser. Han fumler rundt i menuerne, stadig mere presset, mens Mikkala mere og mere frustreret forsøger at vejlede ham. Lige meget hjælper det, Eliyahuh har intet greb om at forhandle med KI’eren, og han bliver bare mere og mere stresset, indtil Mikkala opgiver at assistere ham, og efterfølgende opgiver han projektet, og løber i sikkerhed, mens de to triade-agenter er dukket op. De piller Mikkala ned og bærer hende tilbage til deres rumskib.

Mikkala er nu kidnappet af triaderne!

Trin 6: Katastrofe! Et rumskib eksploderer

Kaptajn Budolph er lettet med Blid Færd, og han vil forsøge at presse Triadernes skib op mod MacLarren-stationen, så de ikke kan stikke af med Mikkala. Mens han er ved at manøvrere, kan Rosa forsøge at sætte efter triaderne, og indhente dem før de border deres eget skib. Niels ruller sine terninger, han fejler, og jeg beretter, hvorledes Rosa ser de to triade-agenter bærer Mikkala ombord og døren lukke for Rosas øjne. Niels udspiller Rosas frustration og vrede. Peter har ladet J.T. Junior følge i hælene på Rosa, mens han er i radiokontakt med Kaptajn Budolph, mens pludselig afbrydes kommunikationen af en eksplosion fulgt af tavshed.

Eliyahuh, J.T. Junior og Rosa er nu strandet på MacLarren-stationen.

Trin 7: Sankt Isidor

Vi afbryder dagens show for at bringe en info-mercial fra Skt. Isidor-stiftelsen, der præsenterer deres verdenssyn for folk, at KI’ere er ufri engle, og de opfordrer folk til at opsøge Stiftelsen for at få udfriet deres skyts-KI-engle. Stiftelsen anvender de mest moderne matematiske systemer, som de har fået udviklet på MacLarren-stationen.

Trin 8: En hemmelig transmission

Efter angrebet på stationen, begynder man at få styr på tingene igen. Eliyahuh kommer i kontakt med Mr. Burke, der er noget utilfreds med kidnapningen af Mikkala, da det betyder, at de kinesiske marstriader ved, at Mikkala besidder nogle særlige informationer om den forsvundne Diego Roberts, som både triaderne og Fonten leder efter. Mr. Burke lader desuden Eliyahuh vide, at kommer han i alvorlige problemer, kan han stikke følgende kode til Rosa: “Sub Rosa Primus” – så vil der ske ting.

Mr. Burke får aftalt med MacLarren-stationen, at de stiller et lille rumskib til rådighed. De får en lille transporter, der er styrret af en KI’er, digital kopi af en MacLarren-klon, og den hedder MacLar-1 (hvilket naturligvis udtales MacLarren).

I en bekendelsesscenefortæller J.T. Mitchell Junior om sin accept af, at han er nødt til at lade sig involvere i undsætningen af Mikkala, selvom han egentlig bare gerne ville have lov at være i fred. Derefter har vi en bekendelsesscene, hvor Rosa afslører, at hun er temmeligt skuffet over J.T. Mitchell Juniors indsats, da stationen blev angrebet.

Trin 9: Flashback til fokusgruppemødet

Vi er tilbage ved det indledende fokusgruppe-møde, der er ved at planlægge dagens episode. Vi bruger denne scene til at kommentere på det udspillede. Således bliver det bragt på banen, at man vil have både sex og action ind i episoden. Konklusionen bliver, at man hyrer nogle freelance triader – men ikke nogen af dem i heldragtspanser – til at overfalde gruppen, men så skal de blive sat på plads af J.T. Mitchell Junior, der som søn af ekstremsportsudøveren J.T. Mitchell, naturligvis må være lige så macho (det er han ikke). Man beslutter sig for at hyre The dragonladies, som er en lille gruppe triader med smukke kvindelige medlemmer. Undervejs får chefen for mødet desuden signeret en kontrakt med en ny sponsor, som skal bringe info-mercials mellem programmerne, nemlig Skt. Isidor-stiftelsen).

Trin 10: De kinesiske marstriader slår til igen!

Vi er tilbage ved vores lille gruppe, som er draget efter det kinesiske mars triade-skib, som har kidnappet Mikkala. Færden går mod Die Sonnenspinnerein Sieben, hvilet foruroliger J.T. Mitchell Junior en smule, da det var her, hans far forsvandt.

Bedst som de er undervejs, bliver de indhentet af et andet rumskib. Et mars triade-skib, som ligger sig op på siden af dem, og derfra bliver MacLar-1 bordet. Ind trænger en flok Dragon ladies!

Herefter bliver scenen noget komisk, da de tre Dragon ladies er hyret til at borde skibet, og derefter til at blive besejret/forført af “J.T.”, som de kommer til at forveksle Rosa med – da de kun har et par initialer at arbejde ud fra, og de er ganske ugenerte med han- og hunkøn. Rosa bliver noget befippet, og det synes, at skabe yderligere forvirring i forholdet mellem hende og J.T. Mitchell Junior. Derefter fortsætter jagten på Mikkala naturligvis.

Trin 11: I frit fald iført en beskyttelsesdragt

Mikkala er undsluppet fra de kinesiske mars triader, men hun er strandet i rumdragt, mens hun “falder” frit gennem det tomme rum. Hun er helt alene, og hun beslutter sig derfor for at revidere sit testamente. Døden er for første gang i Mikkalas liv blevet nærværende. Mikkala testamenterer en del af sin formue til Rosa, og ændrer lidt på hvilke familiemedlemmer, der skal arve hvad. Familie-relationerne er let kaotiske, når man er så gammel. Mikkala har været gift mindst tre gange, og hendes tredje eksmand skiftede køn.

Til sidst dukker MacLar-1 op, og Mikkala undsættes. Præcis hvordan hun undslap triaderne, vender vi tilbage til en senere gang.

Trin 12: En ny ledetråd

Mikkala har opsnappet nogle informationer fra triaderne om, hvor de vil opstøve den forsvundne Diego Roberts. Vi ved, at sporet fører til Lagrange 5, så jeg præsenterer kort Lagrange 5, The Junk Jungle, og opsummerer en række af de stationer, der findes i området for at give et stemningsbillede. Anne beslutter sig for, at triaderne er på vej til Fountain-1, som er en mystisk lille station, der på mange måde minder om Nordkorea. Det er ikke et rart sted.

Slutning: Med kurs mod Lagrange 5

Vi runder af med at MacLar-1 drager af sted mod Lagrange 5.

Næste gang bliver det Junk-junglen Lagrange 5, hvor vi finder de mere ekstreme kulturer, og foruden Fountain 1, så er der også Sakharov-stationen, hvorfra russerne kommer (tænk Mir om 100 år), og Cornerstone (tænk hardcore liberalistisk samfund stiftet af rigmænd, men som er ved at løbe tør for penge) – samt Starburst, en nedlagt station, der blev opkøbt af science fiction-fans, som har indrettet steet efter deres yndlings tv-serier.

Reklamer

[referat] Transhuman Solar Surprises

For tiden er sammensætningen lidt ustabil. Ved denne spilgang var Anne, Kasper, Falle og Fisker til stede, og vi måtte således undvære både Gnoph-Keh og Elijahu. Niels overvejede sidste gang muligheden af at pensionere Gnoph-Keh, da dens rolle muligvis hurtigt kunne blive udspillet. Umiddelbart valgte vi at antage, at hans spilperson var fraværende grundet sine skader sidste spilgang. Elijahu holdt fri af religiøse årsager – ikke den bedste forklaring, men den bedste vi lige kunne finde på.

Jeg opsummerede kort handlingen: Ejeren af MinTech Industries, der befinder sig i grænselandet mellem Kina og TSA er endeligt død. Han har valgt ikke at leve videre i digitaliseret form, og lige nu styres firmaet i al hemmelighed af en back-up, mens man eftersøger arvingen. Dukker arvingen ikke op, vil både Kina og TSA forsøge at annektere firmaet, hvilket kan skabe diplomatiske vanskeligheder som minimum.

For ikke at vække mistanke, har man fra Fondens side valgt at finde den forsvundne arving under dække af reality doku-drama showet “Forsvunden”, som er et underholdningsprogram, der finder forsvunde EU-borgere.

Jeg fremlagde dagens pointtavle (menneskejagt-del-2) og gennemgik punkterne på tavlen.

Spilforløbet

Hver overskrift er titlen på et felt på pointtavlen. Man rykker brikken et felt frem ved at betale 1 XP, samme spiller må ikke betale to gange i træk, og man kan ikke kuppe en scene ved straks at betale for den næste.

Titler markeret med * er stemningsord. Ordet/ordene skal optræde på en eller anden måde i scenen, men hvordan er op til den, der aktiverer scenen.

Startfelt: Den ottende passager!

Vi kører en filmisk intro, hvor hver spilperson kort præsenteres for publikum. Nogle spilpersoner er helt klart mere tv-egnede end andre. J.T. Mitchell fylder godt op, Mikhala optræder scenevant, og vi får et klip af Gnoph-Keh, der kigger på sine to nye tentakler blive groet i en tank. Holdets nye deltagere præsenteres ligeledes: Bob, der adskillelige gange har været kidnappet af aliens (jeps, også i det 22. århundrede findes denne forestilling), og Att ‘Addy’ Ack (”Attack”), der er en paranoid størrelse, der er iført en camouflagedragt, som han har i anvendelse det meste af tiden.

Den afrikanske fodboldstamme*

Denne scene udviklede sig til mere, end vi lige havde forestillet os. Peter aktiverer scenen, og da jeg kan høre, at han har en ide, så beder jeg ham være spilleder på den. Det vil han gerne, men han beder mig være klar til at overtage den, når J.T. Mitchell træder ind i scenen. Peter sætter en scene, hvor J.T. Mitchell har stjålet en relikvie-fodbold fra en afrikansk fodboldstamme på rumstationen Islandia, og efterfølgende sparket den i hænderne på Bob, så han kommer i vanskeligheder med stammen, der truer med deres fodboldhelgen Pele og med Michael Laudrups Røde Kort.

Jeg supplerer Peters vrede stamme, og overtager den helt, da Peter lader J.T. Mitchell træde ind på scenen for at undsætte Bob. J.T. Mitchell demonstrerer sin sædvanlige mangel på situationsfornemmelse, og han leger med stammens bold, og vi bruger et skillcheck til at vurdere konskvenserne af, at J.T. Mitchell vil sparke stammens overdommer ned med bolden. Peter ruller et superresultat, og han opnår en 7′er! I The Shadow of Yesterday betyder det, at spilpersonen transcenderer, og derved forlader kampagnen. Dette skal ske inden for 24 timer i kampagnens tid – men vi enedes om at bruge pointtavlen som indikator for, hvornår J.T. Mitchell skulle forlade kampagnen og blive en af det 22. århundredes legender.

Herefter beskriver Peter, hvorledes J.T. Mitchell på en superblæret måde leger med fodbolden og får undsat Bob.

Rødt kors, grå krop (aktivator får 3 Xp, hvis denne bagvasker en anden spilperson)

Kort tid efter møder selskabet en lille gruppe missionærer fra Clarke-1. De er specialdesignede bioroider, særligt egnede til at opholde sig i vakuum, og de blev oprindeligt holdt som slavearbejdere på rumfabriksasteroiden Luftschloss, men deres lidelser kom EU for øre og anført af den karismatiske bioroide Joseph Rosen opnåede de deres frihed, og det konfiskerede Luftschloss blev overleveret til dem, og det blev omdøbt til Clarke-1. Clarke-1 bioroiderne er hårløse og har en underlig plastisk hud, der minder om delfiners hud, men deres monokrome hud skifter fra hvid til sort alt efter mængden af lys.

Bob kommer i vanskeligheder i denne scene, da missionærerne anført af Andreas gerne vil invitere ham til bønnemøde, hvor han blandt andet kan opleve deres prædikant Johannes, og de vil hjertens gerne tilbyde ham en digital upload af dennes samlede prædikener (i en verden med supercomputere, kommer regulære data til at fylde uendeligt lidt, og så du kan have Shakespeares samlede annoterede værker lige ved hånden – nu gælder det om, at få folk til at læse/tilegne sig tingene).

Bioroiderne er kristne hyperevolutionister – dvs. de forestiller sig blandt andet Jesu genkomst via en kollaps af rum-tid kontinuummet frembragt ved uendelighed af information, hvilket bliver muligt ved menneskets evolution til informationstung post-menneskelig intelligens.

Imidlertid kender de ikke til rumvæsner, der kidnapper mennesker, men de er bekendt med myter om mystiske rumskibe i de yderste egne af solsystemet, ligesom de er bekendt med, at ifølge St. Isidor-kirken, så er kunstige intelligenser i virkeligheden Guds engle, der hat tabt deres vej i den materielle verden, og St. Isidor-kirkens mål er at befri kunstige intelligenser ved at få dem til at indse, at de i virkeligheden er engle. (Sankt Isidor er helgen for internettet) – dette tema med kristendom, kunstige intelligenser og posthuman intelligens blev et tilbagevendene tema.

Vi får desuden en række glimrende bagvaskelser via Bekendelsesscenerne, da disse tillader spillerne in-character at kommentere hinandens handlinger.

En besked fra Mr. Burke, mens I er undervejs (kun til aktivator)

Mens holdet er på vej med Blid Færd til Clarke-1 modtager Addy en besked fra Mr. Burke. Denne har haft et hold computerspecialister til at undersøge ulykken med dyserne (sidste spilgang), hvor Islandia nær havde brandt Blid Færd af. Det viste sig, at ulykken skyldtes en virus plantet af de kinesiske marstriader, som derfor måtte antages at have samme interesser som Fonden. To af deres rumskibe var blevet set ved Margereth-Habitatet.

Den røde bold*

Peter aktiverer denne stemningsscene, og han fortælle om, hvorledes J.T. Mitchell har fået fingre i denne særlige, lille røde hoppebold, som har en helt særlig karakteristisk pibelyd, når man klemmer på den. Peter formår her at drive de fleste i selskabet til vanvid med en konstant pibelyd, og der er adskillelige forsøg på at sabotere den lille bold – her spiller konfliktsystemet i TSoY fint ind, da det afspejler spilpersonernes indsats på at opretholde eller standse chikanen. Bolden blev et tilbagevendende tema resten af aftenen.

Det tomme kammer og en samtale med Joseph Rosen (aktivator har strafterning)

Denne sætning blev for lang, og oprindeligt var det to forskellige punkter på tavlen, som jeg i sin endelige form slog sammen til en. Det er dog at strække systemet en tand for meget, og ikke noget som jeg vil gøre igen. Følgen blev at næste scene blev skudt ind mellem de to led.

Vort selskab ankommer til Clarke-1. Det er en jernasteroide, udhulet af egen minedrift, og opbygget som fabrik, der anvender sit eget grundlag som råstof. En ganske almindelig praksis. Kameraer på Blid Færd viser, hvordan Clarke-1 bioroiderne hænger uden for asteroiden med et minimum af sikkerhedsudstyr og et enkelt kabel, og mediterer. Spilpersonerne ankommer, og de bliver tildelt guiden Matthias, der hjælper dem rundt på stationen, og som gør omhyggeligt opmærksom på, at de skal hele tiden have iltmasker og des lige på dem, da almindelige mennesker er så skrøbelige, og da Clarke-1 ikke er så godt isoleret som almindelige rumstationer, da det ikke er nødvendigt.

Matthias viser dem hen til de kvarterer, hvor Diego Roberts og hans venner boede. De er dog blevet forladt for ganske kort tid siden og det hastigt. Matthias oplyser, at man ved dog ikke hvorhen eller hvorfor, men Diego og hans følge havde stor interesse for bioroidernes kristendom.

Vakuum meditation*

Anne aktiverer scenen, og Mikhala undersøger de vindueskærme, der er i kammeret. Ud over at fungere som vinduer, så er de også tv-skærme, og blandt de lagrede optagelser, er der en række, hvor Diego Roberts hænger, iført en rumdragt og et kabel, uden for Clarke-1, hvor han side om side med Clarke-1’s bioroider mediterer. Jeg føjer den detalje til, at blandt videooptagelserne også er en række dokumentarer om yderligtgående økonomiske teorier og info-socialisme.

Vi nupper herefter den anden del af foregående scene – samtalen med Jospeh Rosen – hvor Matthias meddeler, at Joseph Rosen har tid at tale med dem. Matthias fører selskabet til Josephs kontorer, men bliver uden for. Indenfor venter Jospeh. Hans kontor er rigt på fotos af hans møder med kendte europæiske politikere fra den gang han og hans bioroider vandt deres uafhængighed – selvom det er flere årtier siden, sidder de fleste af politikerne endnu, og Mikhala kan genkende fotos fra arrangementer, som hun selv var med til (og således kommer vi ind på Annes tema med hendes spilperson.).

Umiddelbart kommer selskabet ikke langt i sin snak med den flinke Rosen, der gerne vil hjælpe, men som ikke besidder mange relevante oplysninger. Ikke desto mindre er kendte personer godt for tv-showet.

Det grå bud (aktivator bemærker noget mystisk)

Efter samtalen med Jospeh Rosen er til ende, aktiverer Peter denne scene, og mens J.T. Mitchell sidder og keder sig bravt til mødet med Rosen, får han øje på, at et “kosteskaft” netop er ved at forlade Clarke-1, og at rytteren er Matthias!

Et ‘kosteskaft’ er en rippet rumskibsmotor, hvor der er et sæde, en simpel radar og ikke meget andet. Clarke-1 bioroiderne bruger dem en hel del, og de hyres som bude mellem de forskellige stationer i Lagrange 4.

Den Gyldne sol*

Anne tager teten og beskriver, hvordan gruppen ridder af sted på deres egne “kosteskafter”, da solen rejser i over Jordens horisont som et fantastisk skue. Det er en meget smuk scene, og den bringer handlingen videre på en helt perfekt måde. Efter at Anne er kommet med sit stemningsfyldte oplæg, følger jeg efter med en beskrivelse af hvordan Die Sonnenspinnerin Sieben dukker op.

Interview

Og vi afbryder handlingen med en række interviews af spilpersonerne. Det er et fast element, og det vil også optræde i de kommende episoder. Det er en sjov måde at lære de forskellige karakterer at kende på.

Velkommen til vores rumstation (aktivator har en bonusterning på social, alle har en strafterning i kamp)

Selskabet ankommer på deres kosteskafter til Die Sonnenspinnerin Sieben, der er en Corporate Colony allieret med Tyskland, og som opretholder en egen jurisdiktion i forbindelse med industrispionage, men som ellers følger tysk EU-lovgivning. Alt dette informeres spilpersonerne om ved deres ankomst af en af stationens medarbejdere, som derefter kort præsenterer dem for stedet. Det er en fabrik, der udvikler koloniseringsmoduler og landbrug under 0g. Spilpersonerne bliver budt velkommen, og de får lov at opholde sig på stationen i et par dage (det afklares ved en hurtig konflikt).

En eksotisk robot og en blomstrende mark under stjernerne*

En kort scene, hvor spilpersonerne ser de imponerende drivhusmarker, der er på stationen. Stationen består af en gigantisk gylden solskærm, og bag den strækker sig selve stationen sig som et enormt glasrør, under hvis overflade er vidtstrakte marker, der passes af specialdesignede cybershells.

En ny ledetråd

Anne aktiverer scenen, men det er lidt uklart, hvor vi skal hen med scenen. Det ender med, at Anne overvejer en klassisk åbning, hvor en aktør tiltaler en anden aktør, der forbliver ukendt for læseren, men hvis identitet er central for handlingen. Det bliver til, at jeg kommer med ledetråden, og jeg vælger at arbejde med Annes oplæg, og kombinerer det med en detalje fra Die Sonnenspinnerin Sieben. Addy og Mikkhala går på opdagelse på stationen, og ind træder de et lokale …

I lokalet ser de bioroiden Matthias liggende på et underligt bord, hvorfra metalhalvcirkler rejser sig over Matthias. Pludselig rejser sig en sværm mikrobotter ved fodenden, hvor de dækker Matthias’ fødder, og bevæger sig langsomt op langs kroppen, mens de piller det øverste lag hud af, og under huden er et fint, lyserødt lag menneskehud!

Processen tager lang tid, og da den er næsten gennemført, men hovedet er endnu ikke afsløret, da dukker to af stationens personale op i selskab med en cybershell. Anne vælger, at Mikhala ikke skjuler sig, men at hun i stedet spiller uskyldig og uvidende, mens Fisker vælger, at Addy skjuler sig takket være sin camouflagedragt. Mikhala eskoteres bort, og Addy får set den sidste del af processen, hvor det viser sig, at under Matthias’ bioroidehud er Diego Roberts, som cybershellen eksoterer ud.

Tilbage i kammeret er Addy, der har filmet det hele. Grundet Mikhalas indtrængen i kammeret, besluttes det, at man vil foretage et sweep af kammeret for at sikre sig, at der ikke er nogle mikrobot-kameraer (det er her, du naturligvis har læst Transmetropolitan, og derfor har stor forståelse for alle de problemer mikrobot-kameraer kan afstedkomme). Frem dukker en mikrobotsværm, som zoomer ind på Addy, da han laver en nødtransmission til Mikhala og Bob.

Peter griber ind. Der er ingen tvivl om, at Addy er i alvorlige problemer. Uden rette våben vil han blive pillet i småstykker af mikrobotsværmen, og Mikhala og Bob er langt fra deres kosteskafter på en rumstation fyldt med cybershells, der uden vanskeligheder kan slå knude på dem. Derfor byder Peter ind med en scene med J.T.Michell, der dels forklarer, hvor han er smuttet hen, dels får transcenderet ham, og dels skaber den forklaring, der skal til for at de andre kan undslippe. Peter beretter hvorledes …

Herefter tager jeg over, og beretter hvorledes de tre undslipper i forvirringen, og kaster sig af sted på deres kosteskafter. Brikken bliver rykket frem til sidste felt på pointtavlen, “slut: Forlader stationen med kurs mod en ny station”.

[referat] Transhuman Manhunt – episode 1

Velkommen til første episode af Forsvunden – et reality doku-drama show om forsvundne EU-borgere, og de mennesker, der søger efter dem.

Baggrund

Det drejer sig om en hemmelig eftersøgning efter en forsvunden arving under dække af et reality-show. Fonden har hyret J.T. Mitchell, der tidligere gjorde sig markant bemærket i Nairobi-kapitlet, astro-pussen Gnoph-Keh (en opløftet sprutte designet til at arbejde rumskibe), der som så mange opløftede sprutter har et uforklarligt forhold til Cthulhu-mythossen, Mikalah …, en 100-årig transhumaner, der lige skal nå nogle sidste oplevelser, inden hun vælger at dø for at gøre plads til de kommende værende generationer, og Eliyahu …, en kristen konservativ, anti-transhumanist – samt en hemmelig passager eller to, hvis identiteter først vil blive afsløret i kommende afsnit.

De mødes på Månen med den Fondens lokale repræsentant, Mr. Burke, der oplyser følgende: Ejeren Alverto Roberts af MinTech Industries, der er førende inden for hjernescanningsteknologi, er gået bort, og han har valgt ikke at blive “ghosted”, dvs. digitalt overført til en computer, og han er derfor endeligt død. Firmaet ligger i et grænseland mellem Kina og TSA, der begge har interesse i at gøre krav på firmaet, idet der ikke fremstår nogen entydig arving. Derfor har Fonden fået til opgave at fremskaffe arvingen Diego Roberts, der har opholdt sig i EU, og siden har migreret til Lagrange 4. Men mange kan have en interesse i at få fingrene i Diego Roberts, alt fra de kinesiske Mars Triader til Kina og TSA, derfor foretages jagten på Diego under dække af et realityshow for at skjule, hvor vigtigt det er at fremskaffe arvingen inden nogen opdager, at ejeren af Mintech Industries er død. Imens føres hans firma videre af en Skygge – dvs. en digital backup af Roberts, men noget mere primitiv end en egentlig kopi.

Det er fand’me godt TV

På Månen mødes Fondens agenter med tv-showets producer, Antonios “Det er fand’me godt TV” Morez, og med besætningen på Blid Færd, som er det rumskib, der skal fragte agenterne rundt.

Besætningen består af

  • Kaptajn Budolph van Thiessen
  • Navigatør Ilya Vassiliev, der omkom i 2085, da en kuppel i Luna City brast og dræbte tusinder. Hans lig blev kort efter indsamlet, og hans hjerne ghosted, så han nu lever videre som en kunstig intelligens, der bor i Blid Færds computersystemer. Han stammer oprindeligt fra Sakharov-stationen, der ligger i lagrange 5.
  • Rumskibets egen kunstige intelligens TomTom
  • Tekniker Huygens, der snakker med Teresa. Teresa er en simpel KI, der er installeret i hans Værbare, og den er en kopi af hans ekskone, dog med de ændringer, som … han savnede ved hans ekskone Teresa.

Spillets forløb

Vi begyndte med en generel briefing af specialreglerne og af scenariets overordnede forløb, hvor jeg kort skitserede scenerne på Forløbstavlen.

Forløbstavlen består af følgende scener

  • felt 1: Start
  • felt 3: Docking-ulykken (Alle andre spilpersoner end aktivator har 1 i skade og 1 strafterning)
  • felt 6: Kulturmøde (Alle andre spilpersoner end aktivator har en bonusterning)
  • felt 8: Interview-retten (Aktivator overtager interviewer-birollen, og kan frit interviewe de andre, og kan frit låne birollen ud)
  • felt 10: Et spor! (Aktivator kan købe et præskabt spor af spilleder eller kan definere sit eget spor)
  • felt 11: Jagt-scene (Aktivator har en bonusterning)
  • felt 12: Slut

Vi begyndte med en præsentation af showet Forsvunden, hvor hver af scenariets hovedpersoner fik en hurtig scene til en kæk bemærkning, og hvor der blev vist dramatiske klip fra dagens episode – klip fra de scener, der er på forløbstavlen. De blev dog holdt relativt anonyme for ikke at binde handlingen for meget.

Agenterne ankommer til Luna City, der er bygget fuldstændigt om siden katastrofen i 2085. Det er verdens første biologiske arkologi med omtrent 250.000 indbyggere. De bruger deres tid på en cafe med at blive introduceret for besætningen på Blid færd og for produceren Antonios Morez, der i samarbejde med en skuespillerinde skaber showets rammehistorie: Esther Clarke er veninde til den forsvundne Diego Roberts, og hun vil gerne se sin gamle studiekammerat, som hun læste sammen med i London. Det vides, at Diego Roberts og hans venner er rejst fra Luna City til Islandia, og at de efterfølgende har forladt Islandia – pånær en enkelt, nemlig Ewan Bathys, en af Diegos rejsefæller.

Brikken rykkes frem til docking-ulykken. Agenterne er rejst fra Luna City til Islandia, der er den største rumstation i Lagrange 4 med sin næsten halve million indbyggere. Netop som Blid færd skal dokke, aktiveres Islandias stabiliserings-dyser ved en software fejl, og Blid færd bliver ramt af dysens udstødning, hvilken ødelægger skroget. Vi udspiller en action-scene, hvor Mikhala og Eliyahu undsætter den bevidstløse kaptajn Budloph, mens J.T.Mitchell og Gnoph-Keh får koblet Blid færd til en sluse på Islandia. Undervejs får Gnoph-Keh revet et par arme af.

Efterfølgende spenderer agenterne en tid på en skadestue, mens de planlægger deres eftersøgning. Brikken flyttes frem til felt 6, hvor J.T. Mitchell komme i klammerier med Hippolyta-paramennesker fra Margeret habitatet (et kvindehabitat befolket udelukkende af kvinder, befolkning 47000, Hippolyta-paramennesker behøver ikke mænd til reproduktion), da han diskuterer flerkoneri med mormonske missionærer fra Ny Deseret-habitatet (24000 mormoner i det ydre rum). Vi kører to konflikter, hvor i konflikten med Hippolytaerne J.T.Mitchell/Peter risikerer at miste sit Thrilling Heroism-meme, og i konflikten med momonerne handler det om, hvorvidt J.T.Mitchell accepterer at uploade en digital udgave af Mormons bog på sin Værbare (med indbygget katekismusprogram, der hører ejeren i teksten). Med hjælp fra de andre spilpersoner lykkes det J.T.Mitchell at slippe sejrrig ud af de to konflikter.

Siden flyttes brikken frem til interviewer-feltet (felt 8), og et benhårdt interview går i gang. Det drejer sig om spørgsmål fra kvindelige fans af Forsvundet, der stiller kinky spørgsmål til forholdet mellem J.T.Mitchell og Gnoph-Keh.

Senere flyttes brikken frem til et spor ved at aktivere felt 10, og Gnoph-Keh kommer på sporet af den forsvundne Ewan Bathys gennem ansigtsgenkendelsesdatabaser. Det viser sig, at Ewan er blevet medlem af et Bo – dvs. et lille kollektiv af mennesker, der har samkøbt deres teknologi, så de har “mekanisk telepati”. Selskabet finder vej til Boet HyperOikos, som Ewan er medlem af. Imidlertid vil HyperOikos ikke have med agenterne at gøre, og der debateres frem og tilbage, indtil felt 11 aktiveres. HyperOikos holder til i et lejlighedskompleks ekstremt højt oppe, tæt på kernen i det roterende beboelseshjul i Islandia, hvor der er tæt på 0g. To medlemmer af HyperOikos, Ewan og en anden, stikker af fra spilpersonerne ved deres højteknologiske hanggliders, og vi har en hektisk action-scene, hvor Gnoph-Keh og J.T.Mitchell kaster sig ud i en dramatisk fald/flugt efter de to hanggliders. Imens kommer Mikhala i tanke om, at alle medlemmerne af Boet er i tæt forbindelse med hinande, og at de kan “læse” hinandens tanker, så da den hektiske jagtscene er ved at ende i en ulykke for Gnoph-Keh, J.T.Mitchell og de to medlemmer af HyperOikos, så får Mikhala overtalt det tilbageværende medlem til at fortælle, hvad der er blevet af Diego Roberts mod, at Mikhala får de andre til at indstille jagten. Det viser sig, at Diego Roberts mødte en gruppe bioroid hyperevolutionskristne fra stationen Clarke-1, og at han sammen med sine rejsefæller pånær Ewan Bathys tog tog dertil for at praktisere vakuum-meditation.

Til sidst købtes brikken frem til slutfeltet, og aftenens spilgang rundedes af. Næste gang gælder det Clarke-1.

Undervejs havde vi en serie interview-spørgsmål fra en anonym interviewer/Antonios Morez, et par bekendelsesscener og en blogging-scene, dertil blev Fremtidens gave også anvendt nogle gange.

Menneskejagt-kapitlet

Menneskejagt-kapitlet udspiller sig i “High frontier”, dvs. i kredsløb om Jorden, Månen og Lagrange 4 og 5.

Vi følger her eventyeren og ekstremsportudøveren J.T. Mitchell og hans meget blandede besætning, der inkluderer noget så eksotisk som an astropus, i realitytv-programmet “Forsvundne slægtninge”, hvor de rejser fra habitat til habitat efter slægtninge, der har forladt deres familier på jorden, for at finde dem og overbringe hilsner til dem fra deres familier jorden.

Dette er allerførste episode, hvor besætningen skal finde tyskeren Nicklas Kueper-Ostermann, der sammen med en flok venner emigrerede til Lunar City for to år siden, og hvis familie ikke har hørt fra ham siden.

Hvad publikum ikke ved er, at dette i virkeligheden er en mission støttet af Fonden, da Nicklas Kueper-Ostermann er arving til et førende nanoteknologisk firma, hvis leder for kort tid siden afgik ved døden, og det er nu blevet meget vigtigt at finde firmaets nye chef og hente ham hjem. Det eneste spor er, at Nicklas og hans venner emigrerede til Lunar City for to år siden, og at de efter et år forlod Lunar City.

Hver spilgang besøger J.T.Mitchell og hans besætning en eller flere habitater ved L4 eller L5 i deres jagt på Nicklas. Besætningen inkluderer også nogle bipersoner, så ikke alle hverv skal besættes af en spilperson, og spilpersonerne kan være qua deres eksotiske person eller deres hemmelige mission.

Temaer

Kulturmøder og jurisdiktion

Livet uden for jorden fordrer ekstreme leveforhold og med de flydende grænser for, hvad mennesker er, så formes mennesker på helt nye måder for at kunne leve komfortabelt ude mellem stjernerne.

Livet herude har også draget adskillelige subkulturer, samt kulturelle, politiske, ideologiske og religiøse minoriteter, der kan indrette samfund efter deres ideologier, hvor de former både deres verden og deres medlemmer i deres forestillingers billeder.

Stater og territorier har ikke den samme betydning i kredsløb omkring jorden, hvor et territorium er begrænset til det rum, som habitatet udfylder, og rummet i mellem habitatet er ikke kontrolleret af en nation, for det er et farvand for alle rumfarende nationer, firmaer og privatpersoner. Love og regler gælder på helt andre måder end på jorden.

Realityrollespil

Rammen for historien er et realityshow, hvor medlemmerne skal udholde hinanden på meget lidt plads, og de skal underholde deres publikum gennem bekendelser om deres holdninger til hinanden. Fra tid til anden sidder de i den røde stol og taler oprigtigt eller intrigant om hinanden i al fortrolighed mellem dem og deres millioner af seere. Disse bekendelser bliver af programmets producere klippet ind i de almindelige begivenheder.

Menneskejagt

Hver spilgang forsøger J.T.Mitchell og hans besætning at komme tættere på Nicklas eller nogen af hans forsvundne venner. Dette afspejles ved “Menneskejagt-metret”, som er en pointtavle. Hver gang en spiller betaler 1 XP flyttes brikken på pointtavlen et felt frem. Ved bestemte felter kan udløses særlige scener, og når enden på pointtavlen nås, slutter dagens episode, og et mål i jagten på Nicklas opnås.

Specialregler

Bekendelsesscener

Kulturmøde-metameme

Menneskejagt

Quickguide: Mennesker i mikrotyngdekraft

[Quickguide] Mennesker i mikrotyngdekraft

Mennesker i det ydre rum lever under langt lavere tyngdekraft og med en langt større baggrundsstråling, end på jorden. Disse forhold løses gennem forskellige former for paramennesker eller specialiserede genfixes – men des mere avanceret en paramenneske-skabelon des sjældnere er den i brug, da paramenneske-skabeloner ingenlunde er gratis.

Kunstig tyngdekraft-generatorer findes ikke. Tyngdekraft kan kun simuleres ved roterende moduler på rumstationer. Mennesker på rumskibe og i visse habitater lever helt uden tyngdekraft, mens de på andre planeter eller på visse stationer lever med en tyngdekraft, der er mindre end 1g.

Mennesker er ikke designet fra naturens side til at leve på steder med mindre end 1g, og det giver over længere tid visse helbredsmæssige problemer, såsom svækkelse af muskler og knogler. Dette problem løses gennem forskellige genfixes.

Mennesker

Flyder

Mennesker, der er vokset under mikro-tyngdekraft eller 0g uden nogen form for kompensation. De kommer fra fattige samfund eller er førstegenerations emigranter fra 2030’erne. De er meget skrøbelige, men har en god rumlig fornemmelse (altså evnen til at kunne navigere i 3D).

Paramennesker

Tennin

Duncanite-model, der er optimeret til at leve ved 0g. Dette er anden generation af modeller beregnet til at leve i rummet. De har en fremmet rumlig fornemmelse, knoglerne svækkes ikke ved 0g, og de modstår den øgede baggrundsstråling. De er høje, spinkle og meget kønne at se på, og de har usædvanligt lange tær, der er egnede til at gribe om ting med. Udviklet i 2057. Der findes desuden varianten Wu Tsao, som en kvindelig, lesbisk model, der er udviklet af Wimmin’s Pantropic Collective, og varianten ZR-5, der alene bruges til bioroider af firmaet Xiao Chu, og de er udstyret med små sugekopper på fingre og tær.

Proto-tennin

Første generation af forsøg på at skabe et menneske, der ikke ville lide af muskel- og knoglesvind på grund af fraværet af tyngdekraft. Udviklet i 2050, og er siden blevet erstattet som minimum af Tennin-modeller. De er høje og tynde, men kraftige bygget end Tennins, til gengæld lider de fleste under en eller flere genetiske defekter, og de er mindre egnede til at leve i rummet end efterfølgende generation.

Tennin II “Anu”

Tredje generation af forsøg på at optimere mennesker til at leve i rummet. Designet kommer fra et samarbejde mellem Avatar Klusterkorp og Biotech Euphrates, hvor sidstnævnet leverer modellen under navnet “Anu”. Er stærkere end deres forgængere, Tennin, men stadigt spinklere og mere skrøbelige end almindelige mennesker. Blev udviklet i 2079.

Kumo

Parallelt med Tennin II blev denne model udviklet. De lange tær fra Tennin-modellen er blevet udviklet til faktiske hænder, og Kumo (japansk for edderkop) omend de ikke går og løber så hurtigt som mennesker, så er de meget fleksible ombord på rumskibe, da de har fire hænder at arbejde med. Blev udviklet af et hold forskere på Kaneda-stationen i 2082.

Tennin III

Videreudbygning af Tennin II, men nu med abnorm høj intelligens og stor kreativitet. Modellen lider under en række neurologiske defekter, der blandt andet kommer til udtryk i form af epilepsi. Disse defekter kan generelt afhjælpes med nanoterapi i barndommen, men håbet er at slippe af med disse defekter i næste model, tennin IV. Udviklet af Avatar Klusterkorp i 2085.

Bioroider

Vacbioroide

Udviklet i 2073 til at være slavearbejdere ombord på en asteroidefabrik, men de har siden erhvervet sig deres frihed. Eksisterer kun på rumfabrikken/-stationen Clarke-1, der ligger i lagrange 4. De er ikke særligt stærke, og har helt særlige kostbehov, deres hud er glat, delfinagtig og farveskiftende, de kan tåle vakuum ubeskyttet i længere tid af gangen, har en god rumlig sans og kan modstå den naturlige baggrundsstråling.

Void Flyer

En eksperimental model fra Kosmozavot Tenno Tanjo, smuk, høj og tynd med glat, kulsort hud hud designet til at modstå vakuum i op til en time eller mere, og langt hår designet til fungere som varmeradiator. Disse eksisterer kun i det yderste af solsystemet, hvor der også eksperimenteres med at skabe en paramenneskeversion.

Opløftede dyr

Astropus – “Octopus Astra”, “Vacsucker”

Ottearmet sprutte fra Exogenesis kom til verden første gang i 2085, som en specialiseret udgave af GenTech Pacifica Octosap. De er forbedret med kybernetiske implantater, hjernevævstilføjelser og nootropiske stoffer. Ved hjælp af en mekanisk stemmeboks kan de tale, men de er bort set udstyret med et dårligt, sort-hvid syn, omend de kan se 360 grader. De er adrætte, kan trække vejret i luft og under vand og ved mikro-g på 0,1 kan de flyve. De kan spy blæk, er opmærksomme og kan skifte hudfarve, men de er ikke særligt stærke og deres intelligens er stadig under det umodificeredes menneskes gennemsnit.

Memer fra Menneskejagt

Kapitlet Menneskejagt udspiller sig i High Frontier, dvs. kredsløbet omkring Jorden og Månen, Lagrange 4 og 5 og på Månen.

Der er følgende særlige memer til dette kapitel:

Meta-meme: Kulturmøder

Der er mange mikro-samfund i kredsløb om jorden, nogle synes meget almindelige, andre meget eksotiske. Nogle har eksisteret i mere end 70 år, andre blev dannet for ganske få år siden. De er ofte dannet på baggrund folks opfattelser af verden, og efterfølgende deres forsøg på at skabe en verden, et samfund og dets medlemmer i disse forestillingers billeder. Med moderne teknologi kan man komme langt.

  • 1 XP: Deltager i en scene, hvor andres sære kultur kommer markant til udtryk.
  • 2 XP: Er i en situation, hvor andres sære kultur skabe misforståelser eller på anden vis forvolder problemer.
  • 5 XP: Havner i alvorlige problemer (såsom fængling, gidseltagning mm.) eller kommer alvorligt til skade på grund af andres sære kultur.
  • 10 XP: Forlader historien og vender tilbage til jorden i stedet for at møde nye kulturer.

Formålet med meta-memet er at opfordre til at udforske de mange mikro-samfunds anderledeshed, og de unikke kulturer, der er opstået ude mellem stjernerne.

Menneskejagt-pointtavlen

Menneskejagt-pointtavlen skal afspejle, hvor tæt J.T.Mitchell og hans besætning er på, at nå dagens/episodens/spilgangens mål.

På pointtavlen fastsættes et (del)mål for Menneskejagt-kapitlet. Delmålet kan være et finde en af den forsvundne Nicklas’ venner, at finde et afgørende spor eller at komme meget tæt på Nicklas eller få chancen for at fange ham. Delmålet fastsættes før hver spilgang.

Regler

  • For at rykke brikken på pointtavlen frem, skal der betales 1 Xp fra en spiller.
  • Samme spiller må ikke betale to gange i træk.
  • Ved bestemte felter udløses muligheden for en specialscene eller en bonus.
  • Når brikken når i mål, slutter dagens spilgang med en scene, der rummer dagens mål.
  • Antallet af felter på tavlen er betinget af antallet af spillere per spilgang.

[DNR] Bekendelsesscener

Bekendelsesscener er korte scener, der skydes ind midt i andre scener, for dels at komme med en kommentar til den anden scene, og dels optjene XP eller erhverve sig en bonusterning til den anden scene.

I Realityshows er der sekvenser, hvor deltagerne alene med kameraet udtaler sig om de andre deltagere bag deres ryg. En bekendelsesscene er en scene, hvor en spilperson skal forestilles at udtale sig til kameraet bag de andre spilpersoners rygge. Scenen skydes ind midt i en anden scene, og skal forestille at være en sekvens, der er optaget tidligere og som bliver klippet ind midt i begivenhederne.

I kapitlet Menneskejagt følger vi et hold menneskejægere, der intrigerer imellem hinanden, og deres udtalelser om hinanden bliver klippet ind i midt i episoderne for at skærpe dramaet for publikum.

Regel

  • Erklær en bekendelsesscene midt i en scene, typisk lige før et terningrul.
  • Udspil scenen, hvor spilpersonen udtaler sig intrigant om en anden spilperson, som er til stede i scenen.
  • Opnå 1 XP, hvis der ikke er en konflikt, eller opnå en bonusterning til næste terningrul, hvis der er en konflikt.
  • Max en bekendelsesscene pr. scene

[referat] Store forventninger

5. akt: Vildspor og ulykkelige sammentræf

0) Vi enedes om ikke at udspille Cassandra og Kimbos date, men besluttede derimod, at der var sket noget, så Kimbo kunne nå tilbage og hjælpe James i forhøret af Malhawi. Hvad der var sket, lod vi stå hen i det uvisse, og planlagde, at håndtere det via en flashbackscene senere.

1) Kimbo og James tager hen på den station, som de har fået overført Malahwi til, og her går de så ellers i gang med at interviewe Malahwi.

Kimbo får presset Malahwi til at indvillige i, at komme med informationer om den konkurrende bandes brug af brainbugs, mod at Malahwi kan gå – men Malahwi ved intet af værdi.

Kimbo prøver at presse James til, at Malahwi skal med ud på overvågningsopgaver, så han kan identificere den anden bandes medlemmer. James er stærkt imod, men han kender heller ikke Kimbos forsøg på at få undsat Malahwi fra fængslet (tredje akt).

Til sidst tager Kimbo kontakt via nettet til Kit fra Korosbanden, of udbeder sig så meget snavs på Los Hermanos Muertos, at Malahwi kan bruge til at gå fri. Kit accepterer det, imod at Kimbo tilgengæld gør ham en tjeneste: Der er en europæisk kunstmaler i LA for tiden, hvis hans assistent kidnappes og bringes til The Floats inden to dage, så vil Kit fremskaffe de nødvendige informationer. Kimbo accepterer, kun for at opdage at assistenten er ingen ringere end Cassandra.

Da de to forlader politistationen, bliver James skuldret hårdt af en person på vej ind, da han vender sig, ser han det er Sorte Anna, der hvæsender truer ham med hævn (da de har fået flyttet hendes fange hen over hovedet på hende).

A) Genopfriskningsscene: James pumper jern og installerer træningssoftware i hans Værbare, så han har et træningsprogram.

B) Genopfriskningsscene: Kimbo sidder på et værtshus, og er ved at drukne sin sorg over Cassandra, og beklager sig over menneskets intolerance over for opløftede dyr.

2) James vender tilbage på kontoret, da Ee Ng pludselig dukker op og agerer, som om han er hjemme. De to har ikke tidligere mødtes, og det bliver til en meget forvirret samtale mellem de to, hvor James forsøger at presse Ee Ng til at brygge kaffe, og det lader sig kun gøre gennem meget aktiv anvendelse af virtuelle tags.

Undervejs kommunikerer James en del med Kimbo via deres Værbare, og de KI’ere, der administrerer dem. Undervejs modtager James en videobesked fra Bran Masters, detektiv, der er hyret af Olmos og Ava Horrington til at finde deres datter Miranda Horrington (Shauns kæreste), og et møde et par aftner senere bliver planlagt.

3) James og Kimbo tager ud for at forhøre Yakub ibn Khalid angående den besked som Dorothy fandt hjemme hos ham. De besøger ham på hans kontor på hans galleri, hvortil de er blevet eskorteret af en lille, hvid, harmløst udseende cybershell, der teleopereres af galleriets KI’er.

Under samtalen truer Kimbo sig frem til informationer, da Kimbo besidder en masse forhørsvelegnede teknologier – en blanding af cyberware og bioware fra tiden i Nairobi – og Yakub anvender sin Værbare KI’ers Coachingsoftware udi håndtering af besværlige kunder. Yakubs coachingsoftware konkluderer, at den bedste strategi er at give kunden, hvad kunden gerne vil have.

Yakub oplyser derfor, at Shaun havde en plan om at forsvinde i som et mediestunt i forbindelse med sin udstilling, men det var hans plan at vende tilbage et par dage senere, og nu har Yakub intet hørt til manden i adskillelige dage.

C) Genopfriskning: Bloggingscene – James skriver på sin alternative blog, hvor han skriver under alias. Han skriver om menneskets fremmedthed, en solid gang weltschmerz om ensomhed.

D) Genopfriskning: Bloggingscene – Kimbo skriver propaganda på sin incognitoblog, hvor han anvender dæknavnet Cerberus, hvor han skriver for sagen PCFM – Post Canine Freedom Movement – om opløftede hundes ret til frihed og til ikke at blive betragtet som kæledyr.

3) James konstaterer, at oven på informationerne fra Yakub, så bør Mirandas blomsterbutik studeres nærmere en gang mere. James, Kimbo og Ee Ng ankommer til blomsterbutikken, som overvåges af en politidrone, da stedet er et gerningssted. Takket være James’ forbindelse til Paulo Vicomte får de adgang til butikken. Kimbo finder et duftspor, som fører ham han til et vægpanel, og James konstaterer, at duftsporet fører hen til en skjult dør. James åbner den skjulte dør.

Det konstateres, at Shaun er død af sult. Hvor Shauns plan havde været at gemme sig et par dage i det hemmelige kammer i Mirandas blomsterbutik, så gik det helt galt den dag, hvor banden raserede hendes butik og kidnappede hende. Det medførte, at lemmen blev blokeret, og den eneste, som vidste hvor Shaun var, var blevet kidnappet.

Kort efter ankom politiet og ryddede op på gerningsstedet. Det var så sagen om den forsvundne Shaun.

Epilogen

Vi mangler kun at spille epilogen, hvor vi får afklaret, hvad det var, der skete mellem Kimbo og Cassandra på deres date, og hvordan det går Kimbo, når han skal kidnappe Cassandra. Desuden skal vi kort have sat nogle ord på, hvor Miranda Horrington blev kidnappet, hvorved hun efterlod sin kæreste, Shaun, til at dø i det lille, hemmelige kammer i hendes blomsterbutik.

[referat] Transhuman romances

4. akt: En hund krydser sine spor

Inland Empire er et konglomerat af gated communities, der har lukket så sig godt af, at myndighederne heller ikke har nogen indflydelse på kvartererne. De beskytter sig selv med sværme af mikrobot-kameraer, et kobbel bioshell-blodhunde styret af en central KI’er og et korps af indkøbte xenocops, som er særligt designet og opdraget til at være en vagttjeneste for Inland Empire.

James Wamese og Dorothy Toto spenderede dagen med at bevæge sig fra et community til et andet, og det var hovedsageligt tid spenderet i checkpoints. De kom således aldrig i kontakt med Horrington-slægten, hvis datter kom sammen med den forsvundne bio-ingeniør Shaun LaPiDee.

1) James og Dorothy vender tilbage til J-K Detectors, hvor Kimbo venter dem. Jaan Frank var ikke dukket op, og Ee Ng var kaldt på arbejde. Kimbo skoser James for sin dårlige indsats, og Dorothy modtager en festinvitation fra Maryam over Personabook (22. årh. Facebook) til en støttefest for den forsvundne Shaun.

2) James giver fri resten af dagen, og hun stikker ud for at lede efter Jaan og for at købe en kjole til aftenens fest. James og Kimbo tager ud for at snakke med ‘Sorte’ Anna Estuardo, som tager imod dem på sit kontor. Hun er ikke alt for imødekommende, selvom hende og Kimbo kender hinanden fra nettet.

James presser ‘Sorte’ Anne til at få lov til at interviewe den fængslede Malahwi, som er Koros-bandens brainbugdesigner. Gennem venner og forbindelser får James gjort sådan et indtryk på Anna, at hun bliver nødt til at give ham og Kimbo adgang til Malahwi, men dog under strenge ordrer om, at de ikke må genere manden, og at de skal lade sig overvåge af en kameradrone.

3) Genopfriskningsscene: Dorothy blogger om sine seneste oplevelser, og vi får et særegent blik ind i dette spøjse pigebarns interesser

4) I celle 27 venter Malahwi, der aldeles ikke ønsker at tale med hverken Kimbo eller James. Forhandlingerne går helt i hårdknude, da Malahwi forlanger at tale med sin advokat, og projekter går helt galt, da James vil “tale” med Malahwi og kort dækker kameradronen med sin jakke. En gruppe xenocop-betjente stormer cellen, slår James og Kimbo fordærvede med deres stød-batons, hvorefter de ‘Sorte’ Anna smider dem ud.

5) Genopfriskningsscene: James blogger om sine frustrationer i forbindelse med samarbejdet mellem privat efterforskning og politimyndighederne, og om hvordan et sådant arbejde burde foregår

6) Genopfriskningsscene: Kimbo spiller World of Detective Noirs – et mmorpg, hvor den enkelte spiller scorer point og vinder hæder for at bevise den mest usandsynlige mordgåde.

7) Mellemscene. På et diskussionsforum på nettet kaldet “NærMenneske, Menneske, MerMenneske-forum” er der startet en tråd om etik og bioroide-ofringer i retroreligioner. Den første post i tråden indeholder en videostump fra en anholdelse af retro-religiøse asatroende i Norge, der har anskaffet sig en bioroide for at foretage en menneskeofring af den. Forummedlemmet inviterer til en diskussion af det etiske i, at retroreligioner anskaffer sig bioroider til menneskeofringer.

Dette danner hastigt en lang tråd af indlæg, hvor nogle kommer med velgennemtænkte argumenter, og andre sviner folk til eller troller dem. Tråden kører helt af sporet, da StormUlv poster et indlæg, hvor han betegner alle, som ikke bruger rigtige mennesker til ofringer, som svage. De næste indlæg blev slettet af moderator.

8 ) James har et venskab med vicepolitidirektøren Paulo Vicomte, som han kender via ForceOfLaw.com, og denne deler holdning med James, hvad angår samarbejdet mellem private efterforskere og offentlige myndigheder.

Hjemme på J-K Detectors kontor gennemløber Kimbo og James deres muligheder. Det ser ikke godt ud, men der er heldigvis en invitation til et møde hos Paulo Vicomte.

9) Om aftenen er Dorothy taget til PersonaBook-støttefesten for den forsvundne Shaun, hvor mange kunstnere og især mange kunstner-aspiranter er dukket op for gennem deres arrangement at gøre verden opmærksom på den forsvundne Shaun.

Dorothy navigerer kækt gennem festen, hvor hun møder Maryam og siden introduceres for en række af festens gæster. Gennem sine VR-briller, der er koblet til hendes Værbare, kan hun navigere efter de VR-tags, som folk anvender til at signalere deres status med. Hun får foræret et upload af en hjælpsom gæst, der angiver folks relation til Shaun. På denne måde finder hun frem til Yakub ibn Halad, galleriejer, der kender Shaun tilbage fra Montreal, og som har været med til at hjælpe Shaun frem. Han mener, at Shauns forsvinden kan have noget med det konkurrerende biotek-firma Hong-K at gøre, da Shaun er en eminent bioriode-designer, hvilket også kan ses i hans skulpturer, der anvender bioroide-teknologi, og se bare hans kæreste …

Yakub får hældt vin på Dorothy, og hun indvilliger i at nærmere på Yakubs private kunstsamling. Imens sidder James hjemme på kontoret og er bekymret for den unge dame. Bag det hårde ydre banker et hjerte.

10) Den følgende morgen, lidt senere end normalt. James er allerede på kontoret, Kimbo ankommer ikke længe efter, og Dorothy møder udsædvanligt sent.

Dorothy afslører, at hun har fundet noget så boheme som et håndskrevet brev hjemme hos Yakub. Det er skrevet af Shaun to dag efter hans forsvinden til Yakub, hvor Shaun fortæller, at han ser frem til, at hans skulturer nu vil blive mere værd!

Dorothy får nævnt for Kimbo, at Cassandra var til festen. Kimbo er straks fyr og flamme. Imens tager James af sted for at mødes med Paulo Vicomte. Paulo er meget forstående for James’ situation, så de enes om, at Malahwi skal overføres til en anden politistation, hvor han vil få lettere adgang til at forhøre Malahwi.

11) Genopfriskning: Dorothy er aktiv på en variant af Myspace, nemlig “YI[heart]“, hvor hun har oprettet en side om J-K Detectors, som hun er stor fan af.

12) Dette blev den store info-scene, hvor Jaan Frank via nettet meddeler, at han på vegne af Dorothy har haft hacket sig ind på kameraerne til gårsdagens fest, og ud fra de forskellige feeds, har han rekonstrueret de samtaler, der var om Shaun. Kimbo og de andre foretager en memetisk analyse af de mange samtaler og opstiller deres troværdighed ud fra afsendernes positioner i deres sociale netværk.

Der bliver undersøgt følgende ledetråde:

  • Mediestunt? Understøttet af fundet af Shauns håndskrevne note, så synes dette meme at være særdeles plausibelt, selvom det understøttes af Yakub ibn Halads konkurrent, galleriejeren Chawati.
  • Retro-religion? Shauns kidnappede kæreste Miranda er associeret med en aztetisk retroreligion, der er hjemmehørende i den arcology, hvor Shaun har bolig, og som har fået forbud mod at erhverve sig og ofre groede menneskehjerter, hvilket de truer med at ville gå til menneskerettighedsdomstolen med.
  • Industrispionage? Det forekommer, og Hong-K er kendt for sine barske metoder, så det er ikke usandsynligt, at de kunne have fundet på at kidnappe ham for at skrælle hans hjerne og skabe en digital kopi af ham.
  • Maryam er ikke ked over Shauns forsvinden! Et vagt meme, der florerer i dele af kunstnermiljøet, men dets pålideligt er ikke stor, da afsenderne har en tendens til at være konkurrerende kunstnere.
  • Gæld for brainbugsmisbrug? Ikke videre sandsynligt, da Shaun tjener godt på sit arbejde, Et traditionelt meme i kunstkredsene, som ikke nyder nogen opbakning.

13) Cassandra har efterladt en besked hos Kimbo, der drager af sted til fernisering på Chawatis galleri, hvor Mikkel udstiller. Kimbo dukker op med en rød rose i munden og bliver lukket ind til udstillingen, hvor Mikkel er godt i gang med at underholde publikum med hans Billeder fra Nairobi. Præcis hvordan Kimbo får overrakt sin langstilkede rose til Cassandra er uvist, men opløftede hunde kan et eller andet. Men kærlighed er i luften mellem de hunde, og de aftaler en middag den følgende dag – at Kimbo samtidig med har en aftale med James om at afhøre Malahwi, er noget, som Kimbo har glemt alt om.