Archive for the ‘Det ny regelsystem’ Category

h1

Menneskejagt-kapitlet

29. juni, 2008

Menneskejagt-kapitlet udspiller sig i “High frontier”, dvs. i kredsløb om Jorden, Månen og Lagrange 4 og 5.

Vi følger her eventyeren og ekstremsportudøveren J.T. Mitchell og hans meget blandede besætning, der inkluderer noget så eksotisk som an astropus, i realitytv-programmet “Forsvundne slægtninge”, hvor de rejser fra habitat til habitat efter slægtninge, der har forladt deres familier på jorden, for at finde dem og overbringe hilsner til dem fra deres familier jorden.

Dette er allerførste episode, hvor besætningen skal finde tyskeren Nicklas Kueper-Ostermann, der sammen med en flok venner emigrerede til Lunar City for to år siden, og hvis familie ikke har hørt fra ham siden.

Hvad publikum ikke ved er, at dette i virkeligheden er en mission støttet af Fonden, da Nicklas Kueper-Ostermann er arving til et førende nanoteknologisk firma, hvis leder for kort tid siden afgik ved døden, og det er nu blevet meget vigtigt at finde firmaets nye chef og hente ham hjem. Det eneste spor er, at Nicklas og hans venner emigrerede til Lunar City for to år siden, og at de efter et år forlod Lunar City.

Hver spilgang besøger J.T.Mitchell og hans besætning en eller flere habitater ved L4 eller L5 i deres jagt på Nicklas. Besætningen inkluderer også nogle bipersoner, så ikke alle hverv skal besættes af en spilperson, og spilpersonerne kan være qua deres eksotiske person eller deres hemmelige mission.

Temaer

Kulturmøder og jurisdiktion

Livet uden for jorden fordrer ekstreme leveforhold og med de flydende grænser for, hvad mennesker er, så formes mennesker på helt nye måder for at kunne leve komfortabelt ude mellem stjernerne.

Livet herude har også draget adskillelige subkulturer, samt kulturelle, politiske, ideologiske og religiøse minoriteter, der kan indrette samfund efter deres ideologier, hvor de former både deres verden og deres medlemmer i deres forestillingers billeder.

Stater og territorier har ikke den samme betydning i kredsløb omkring jorden, hvor et territorium er begrænset til det rum, som habitatet udfylder, og rummet i mellem habitatet er ikke kontrolleret af en nation, for det er et farvand for alle rumfarende nationer, firmaer og privatpersoner. Love og regler gælder på helt andre måder end på jorden.

Realityrollespil

Rammen for historien er et realityshow, hvor medlemmerne skal udholde hinanden på meget lidt plads, og de skal underholde deres publikum gennem bekendelser om deres holdninger til hinanden. Fra tid til anden sidder de i den røde stol og taler oprigtigt eller intrigant om hinanden i al fortrolighed mellem dem og deres millioner af seere. Disse bekendelser bliver af programmets producere klippet ind i de almindelige begivenheder.

Menneskejagt

Hver spilgang forsøger J.T.Mitchell og hans besætning at komme tættere på Nicklas eller nogen af hans forsvundne venner. Dette afspejles ved “Menneskejagt-metret”, som er en pointtavle. Hver gang en spiller betaler 1 XP flyttes brikken på pointtavlen et felt frem. Ved bestemte felter kan udløses særlige scener, og når enden på pointtavlen nås, slutter dagens episode, og et mål i jagten på Nicklas opnås.

Specialregler

Bekendelsesscener

Kulturmøde-metameme

Menneskejagt

Quickguide: Mennesker i mikrotyngdekraft

h1

Menneskejagt-pointtavlen

29. juni, 2008

Menneskejagt-pointtavlen skal afspejle, hvor tæt J.T.Mitchell og hans besætning er på, at nå dagens/episodens/spilgangens mål.

På pointtavlen fastsættes et (del)mål for Menneskejagt-kapitlet. Delmålet kan være et finde en af den forsvundne Nicklas’ venner, at finde et afgørende spor eller at komme meget tæt på Nicklas eller få chancen for at fange ham. Delmålet fastsættes før hver spilgang.

Regler

  • For at rykke brikken på pointtavlen frem, skal der betales 1 Xp fra en spiller.
  • Samme spiller må ikke betale to gange i træk.
  • Ved bestemte felter udløses muligheden for en specialscene eller en bonus.
  • Når brikken når i mål, slutter dagens spilgang med en scene, der rummer dagens mål.
  • Antallet af felter på tavlen er betinget af antallet af spillere per spilgang.
h1

[DNR] Bekendelsesscener

29. juni, 2008

Bekendelsesscener er korte scener, der skydes ind midt i andre scener, for dels at komme med en kommentar til den anden scene, og dels optjene XP eller erhverve sig en bonusterning til den anden scene.

I Realityshows er der sekvenser, hvor deltagerne alene med kameraet udtaler sig om de andre deltagere bag deres ryg. En bekendelsesscene er en scene, hvor en spilperson skal forestilles at udtale sig til kameraet bag de andre spilpersoners rygge. Scenen skydes ind midt i en anden scene, og skal forestille at være en sekvens, der er optaget tidligere og som bliver klippet ind midt i begivenhederne.

I kapitlet Menneskejagt følger vi et hold menneskejægere, der intrigerer imellem hinanden, og deres udtalelser om hinanden bliver klippet ind i midt i episoderne for at skærpe dramaet for publikum.

Regel

  • Erklær en bekendelsesscene midt i en scene, typisk lige før et terningrul.
  • Udspil scenen, hvor spilpersonen udtaler sig intrigant om en anden spilperson, som er til stede i scenen.
  • Opnå 1 XP, hvis der ikke er en konflikt, eller opnå en bonusterning til næste terningrul, hvis der er en konflikt.
  • Max en bekendelsesscene pr. scene
h1

GURPS vs Det nye regelsystem

27. maj, 2008

I GURPS er der en mængde forskellige fordele (advantages), man kan købe til vekslende mængder af point. En god fordel koster mere end en mindre god fordel – og disse fordele kan sammensættes til “pakker”, hvis samlede sum matcher fordelenes pointværdier. En bioroide, som xenocoppen, er derfor en pakke med fordele, der giver øgede kampreflekser, større stamina og hurtighed, et godt udseende og en god stemme.

I DNR er der en enhedspris for alle fordele (teknologier), og fordelene kompenserer for deres vekslende effektivitet ved at have en bred eller en smal applikation, eller ved at koste et antal evneterninger at aktivere. Derfor kan det være svært at omregne en fordelspakke fra GURPS til DNR, da de mange forskellige fordele og deres meget forskellige applikation kan være svær at omregne til en generel DNR fordel. Skal en pakke som xenocoppen matche GURPS-udgaven skal der essentielt købes flere forskellige DNR-fordele.

Det er der ikke nødvendigvis ressourcer til at gøre, når man skaber spilpersonen, men det problem løses ved, at der undervejs købes flere supplerende fordele, typisk når de skal tages i anvendelse. Dvs. at først i det øjeblik, det blive relevant at købe fordelen “Bioteknologi: bioroideudseende – velskabt”, skal der spenderes det nødvendige fremskridt. I GURPS fordrer systemet, at det hele købes på forhånd.

h1

[bioroider] En oversigt

27. maj, 2008

Quickguide til bioroider

GURPS vs De nye regler – forskellene i de to regelsystemer, og hvad det betyder rent spilteknisk

Generelle bioroideteknologier

  • Bioroidekrop (Din karakters krop er designet til at leve længere, modstå toksiner og sygdomme, og er designet uden nogen former for naturlige skavanker, som almindelige mennesker er født med. +1 Beskyttelse i konflikter med naturlige farer (dvs. sygdomme, gifte, stråling mm.).

Bioroidetyper

Xenocop

h1

[bioroider] Xenocop

27. maj, 2008

I 2093 bestilte LAPD en snes bioroide-betjente af Xenocop-designet udviklet i 2089. Specialdesignede, kunstige mennesker vægtet for stamina, hurtighed og opmærksomhed og modeleret som pæne unge mænd og kvinder.

I 2095 var de tyve xenocops fuldt udvoksede og udlærte, og næsten identiske i deres personlighed. I 2100 har de tyve betjente aftjent deres “værnepligt”, og de er nu frie til at tjene LADP frivilligt. Den største udfordring er for dem at finde noget at bruge deres fritid på. Efter fem år er deres personligheder stadig meget ens, men grundige interviews vil afsløre de første spæde forskelle – om 15-25 år vil de fuldt ud unikke individer.

Xenocop er en bioroide skabt til politi- og vagttjeneste. Deres kroppe tåler øget stress, de er opmærksomme, har gode reflekser og er hurtige. De er udstyret med et pænt udseende og klare stemmer, der hjælper dem i deres daglige tjeneste. Ikke alle borgere stoler dog på bioroide-betjente, og de udsættes derfor for en del diskrimination.

Anbefalede teknologier

  • Bioroideudseende – velskabt (bonusterning til færdigheden Veltalenhed)
  • Bioroidekrop – øgede reflekser (bonusterning til færdigheden Atletik)
  • Bioroidekrop – hårdfør (+1 beskyttelse med færdigheden Udholde)
  • Bioroidekrop – skærpet opmærksomhed (kan købe med end en bonusterning til opmærksomhedsfærdigheder)
h1

[DNR] Genopfriskningsscener: Blogging

4. maj, 2008

Dette er en variant til de almindelige genopfriskningsregler.

Når en person blogger eller på lignende vis deler sine indre tanker med andre på nettet, f.eks. gennem slinks eller monologer foran webkameraet, kan dette spilles som en genopfriskningsscene. Der foretages en monolog for spilpersonen, og andre spillere har mulighed for at agere diverse personer fra nettet, som kommer med kommentarer til indlægget.

h1

[DNR] Omdømme-teknologi og -færdigheder

4. maj, 2008

Færdigheder

Omdømme-færdigheden (Intuition)

Denne færdighed afspejler vedligeholdelse og anvendelse af virtuelle omdømme-netværk, såsom twiddle, weltspiel, third life, personabook osv.

  • Færdigheden kan anvendes en gang pr. Genopfriskningsscene, og den danner en pulje af Omdømme-terninger. Puljen kan spenderes med de rette former for Teknologier.
  • Færdigheden kan anvendes i konflikter, hvor status og omdømme spiller en rolle.

Teknologier

Teknologi: Omdømme-netværk (status)

Med denne teknologi kan Omdømme-terninger bruges i sociale konflikter, hvor man anvender sin status mod andre, eller man bruger deres status imod dem selv. Gennem omdømme-færdigheden kan man skabe en pulje af omdømme-terninger, og disse omdømme-terninger kan spenderes i konflikter via denne teknologi som bonusterninger.

Teknologi: Omdømme-netværk (forbindelser)

Med denne teknologi kan terninger fra Omdømme-puljen anvendes til at fortælle bipersoner i spil, som man har kontakt til via sit omdømme-netværk. Jo mere betydelig bipersonen er, eller des bedre færdigheder bipersonen besidder, des flere terninger koster det at bringe personen i spil (som udgangspunkt koster en biperson fra 1 – 4 terninger).

Teknologi: Omdømme-netværk (ostrakisme)

Ved at spendere Omdømme-terninger kan man afskære en person fra dennes sociale netværk gennem flamewars, smædekampagner og des lige, hvilket kan betyde tab af hjælp fra allierede eller tab af social anseelse i sociale konflikter.

  • Spendér 3-5 omdømme-terninger til at afskære en person fra at få hjælp fra en anden person eller gruppe.
  • Spendér 2 omdømme-terninger til at give personen en straf-terning i sociale konflikter, da denne via smædekampagner har fået svækket sin sociale status.

Teknologi: Omdømme-netværk (seks grader)

Alle kender alle, eller også kender man nogen, som kender nogen. Gennem de sociale netværk kender man nogen, som kender nogen, som kender præcis den person, som man lige har mødt.

  • Spendér 1-4 omdømme-terninger til at etablere en relationskæde til en given birolle, som allerede er introduceret (herved adskiller teknologien sig fra (forbindelser), da den introducerer nye bipersoner).
h1

[DNR] Memer fra Los Angeles

4. maj, 2008

Omdømme-netværk (Meta-meme)

Du er koblet på et eller flere omdømme-netværk, som du anvender til at vurdere andre mennesker ud fra.

  • 1XP: Fortæl i en scene, hvordan du anvender dit omdømme-netværk til at vurdere en anden person.
  • 3XP: Hver gang en anden persons status i vedkommendes omdømme-netværk påvirker din opførsel markant over for vedkommende.
  • 10XP: Kobl dig af omdømme-netværket.

Virtuelle tags (Meta-meme)

Du anvender en eller anden form for teknologi, der lader dig se virtuelle tags – det kan være kybernetiske øjen, Værbare med brille displays og lignende – og de virtuelle tags er en vigtig del af din hverdag.

  • 1XP: Fortæl i en scene, hvordan du interagerer med de virtuelle tags.
  • 3XP: Hver gang dit liv formes markant af de virtuelle tags.
  • 10XP: Hold op med at anvende virtuel-tag teknologi.

Hver spilperson besidder de to meta-memer.

h1

[DNR] Netværksscener

4. maj, 2008

En stor del af det 22. århundrede er virtuelt. Folk i 5.bølge landene (fremtidens første verdens lande) besidder almindeligvis en værbar, som dels rummer en KI, der tager sig af at surfe på nettet og assistere med sin viden, og dels rummer et brille-display, som ligger virtuelle tags ned over de ting, man kigger på.

Man mødes fortsat i virtuelle fora, lever Second Life-liv og spiller gigantiske online spil, og derigennem møder andre mennesker. Det gøres ved at man spiller “mellem-scener”, hvor spillerne introducerer sladder og rygter. De gode rygter og den gode sladder flyder over i de almindelige scener, og er således et fora for at forhandle nye ideer mellem spillerne.

En netværksscene kan spilles mellem to almindelige scener. Den, der sætter scenen, fortæller, i hvilket virtuelt rum handlingen udspiller sig og inviterer de andre spillere til at deltage med en af deres virtuelle stemmer.

En virtuel stemme er en biperson, som vi alene møder gennem dennes internetalias. Vi ved ikke, om vi har mødt vedkommende på gaden eller ej, men vi ved, at vedkommende har hørt om vores protagonister og deres situation. Hver spiller skal generere to-fire virtuelle stemmer, og hver spiller må være aktiv i en scene med en af disse stemmer. En virtuel stemme er enten et menneske, en bioroide, en KI eller et digitaliseret menneske, men kun sjældent opløftede dyr.

Hver spiller, der deltager i en netværksscene, må tildele en af sine spilpersoner 1 XP.