Archive for oktober 2007

h1

[DNR] Memer

31. oktober, 2007

Memer forstås spilmekanisk anderledes end en memer i selve spilverdenen. Spilmekanisk er et meme en måde at opføre sig på, som udløser XP. Memer opdeles i Motivations-Memer og Drama-Memer. Det er muligt at afhænde gamle memer og erhverve nye memer i løbet spillet. Ligeledes er det også muligt at opfinde nye memer undervejs i spillet.

En spilperson begynder med et meme, og kan erhverver sig flere i løbet af spillet.

Motivations-memer

Når en motivation bliver opfyldt i løbet af spillet giver det 1 XP, og hvis det lykkes at opfylde motivationen imod alle odds giver det 3 XP.

Drama-memer

Når drama-memet kommer i spil giver det 1 XP (maks tre gange på en aften). Når memet repræsenterer et mindre problem giver det 2 XP, og når det repræsenterer et større problem, giver det 5 XP.

At afhænde et meme

Det giver 10 XP at afhænde et meme, og gøres ved at opfylde de kriterier, der er angivet i memet. Bemærk, at man kan godt opfylde kriterierne for at afhænde et meme, uden at skulle afhænde det. Det er valgfrit om man vil afhænde et meme.

At erhverve et nyt meme

Det koster 5 XP at få et nyt meme. Det kan ikke være et meme, man tidligere har afhændet.

Hvem uddeler XP og hvornår skal det gøres?

Det er spilleren selv, der uddeler XP, og det gøres ved at meddele, at man har opfyldt memet, og derved skal have XP. Pointsne fås efter den specifikke scene er blevet spillet. I visse tilfælde kan samme meme aktiveres mere end en gang i samme scene, ligesom det er muligt at aktivere flere memer i samme scene. Det er fuldt legalt at lave en XP-maskine ud af memerne.

Som spiller har man selv et ansvar for at få draget sine memer ind i spil. Hvis et meme ikke har været aktiveret i løbet af to-tre spilgange, bør man overveje at udskifte det med et mere relevant.

Eksempler på memer:

Venskabsmeme

- Din karakter en i sit liv, som vedkommende er dedikeret til, en ven som vigtigere end andre.

  • 1 XP hver gang vedkommende er i en scene med din karakter (maks tre gange).
  • 2 XP hver gang din karakter tager en beslutning påvirket af dem.
  • 5 XP hver gang din karakter udsætter sig selv for fare for at beskytte dem.
  • 10 XP: Afbryd forholdet til personen.

Bedragermemet

- Din karakter er en bedrager.

  • 1 XP hver gang gang du udgiver dig for at være en anden end dig selv.
  • 2 XP hver gang du overbeviser nogen trods stærk skepsis.
  • 5 XP hver gang dit bedrag overlever seriøse forsøg på demaskering.
  • 10 XP: Indrøm dit bedrag over dem, du har bedraget.

Masochistmemet

- Din karakter trives ved personlig smerte og lidelse.

  • 1 XP hver gang karakteren er såret.
  • 3 XP hver gang karakteren er lemlæstet.
  • 10 XP: flygte fra en kilde til fysisk eller psykisk smerte.

Magt meme

- Du er ligeglad med hvad det skal bruges til, du skal bare have det.

  • 1 XP hver gang nogle betydningsfulde skylder dig en tjeneste, du optjener prestige eller får din rival til at tabe ansigt.
  • 3 XP hver gang du ruinerer, dræber eller på anden vis eliminerer en rival, og derved forbedrer din egen position.
  • 10 XP: Giv afkald på din magt og position.

Memet om ugengældt kærlighed

- Din karakter elsker en anden, som ikke gengælder dette.

  • 1 XP hver gang din karakter tager en beslutning påvirket af dem.
  • 2 XP hver gang din karakter forsøger at vinde deres opmærksomhed.
  • 5 XP hver gang din karakter udsætter sig selv for fare for at beskytte dem eller gør et offer for dem.
  • 10 XP: Afbryd forholdet til personen.

Memet om grådighed

- Din karakter begærer ting og vogter jaloux over dem.

  • 1 XP hver gang din karakter tilegner sig en ny ejendel via sine færdigheder – må ikke være en købt eller foræret ting.
  • 2 XP hver gang din karakter tilegner sig en ny ejendel ved at slås for den.
  • 5 XP hver gang din karakter succesfuldt beskytter sine ejendele mod tyveri
  • 10 XP: Forær tingene væk.

Det revolutionære meme

- Din karakter er dedikeret til at omvælte et regime, en klasse eller eller et regerende parti.

  • 1 XP hver gang din karakter taler imod regimet eller bryder en mindre lov.
  • 2 XP hver gang din karakter agerer direkte imod regimet.
  • 5 XP hver gang din karakter udsætter sig for stor fare for at ændre på status quo.
  • 10 XP: acceptér en tjeneste fra regimet for din tavshed eller medvidende.

Andre memer: Ed, kærlighed, udstødt, manipulator, samler, pacifist, blodtørst, begær, samvittighed, kujon, tro, vogter, mission, omdømme, hævn osv.

Alle disse memer er meget generelle, og flere af dem kan konkretiseres til bestemte emner, såsom Pacifist (ikke skade biosapients), Mission (udfri bioroids), Chauvinisme (Paramennesker) eller Vogter (opløftede dyr).

Føj gerne flere til.

Og jeg føjer lige lidt til:

Nye memer (De memer, der er at finde blandt Fondens ekstrajordiske skraldemænd).

Ekstra memer

Memer fra Nairobi

h1

[DNR] Evner, færdigheder og grundmekanik

31. oktober, 2007

Evner

I dette spil besidder man tre grundevner. Grundevnerne anvendes anderledes i dette regelsystem, end I er vant til. Normalt bruges grundevner, som f.eks. Styrke til at give bonus til skade, og Intelligens til at give ekstra færdigheder, og begge dele anvendes som default, når man ikke besidder den rette færdighed.

I dette spil har er der tre grundevner: Kraft, Fornuft og Intuition.

Kraft

repræsenterer den styrke, fysisk som mental, hvorved man kan påvirke sine omgivelser og overkomme hindringer.

Fornuft

repræsenterer viden, indsigt og lærdom, både praktisk og teoretisk, gennem hvilken man løser sine udfordringer.

Intuition

repræsenterer den sociale og sanselige side af personen. Reflekser, empati og sociale færdigheder udspringer af denne evne, ligesom en stor opmærksomhed for omgivelserne.

Anvendelse af grundevnerne

Ved skabelse af en ny karakter har fordeler man 11 point mellem de tre grundevner. Minimum en og maksimum syv. I løbet af spillet kan man for XP købe evnerne op til over ti (som sådan er der ikke noget loft for dem).

Værdien i hver evne repræsenterer en pulje af bonusterninger, der enten anvendes til at forbedre chancen for succes i en konflikt eller til at aktivere særlige evner. Puljen af bonusterninger fornys ved at spille Genopfriskningsscener.

En bonusterning til en konflikt, hvilket koster et point fra puljen

Aktivere en særlig evne, hvilket koster et eller flere point fra puljen

Fornyelse sker ved Genopfriskningsscener

Færdigheder

En spilperson besidder tre grundfærdigheder og har desuden fire ekstra startfærdigheder, og har mulighed for at købe ekstra eller forbedre eksisterende færdigheder for XP.

Hver færdighed er knyttet til en grundevne. F.eks. er færdigheden Kamp knyttet til Kraft. Det angives således Kamp (K), mens andre ser sådan ud: Computerhacking (F), Musik (I), Førstehjælp (F), Atletik (K) osv.

Enhver færdighed har et niveau fra 0 til 4:

Uøvet (0), Kompetent (1), Øvet (2), Mester (3), Stormester (4)

En færdighed angives med sit niveau.

Eksempel: Mr. Burke har f.eks. denne færdighed: Computerfærdighed (F), Mester (3) og Computerhacking (F), Øvet (2).

De tre grundfærdigheder

Der er tre grundfærdigheder i spillet, som alle væsner besidder. Når man skaber sin spilperson, skal man sætte en til Uøvet, en til Kompetent og en til Øvet.

- Udholde (K)

Evnen til at modstå smerte, udstå anstrengelser og udholde prøvelser.

- Modstå (F)

Er personens viljestyrke til at modstå fristelser, tvang og des lige.

- Reagere (I)

Hvor hurtigt personen reagerer fysisk og mentalt.

Ekstra færdigheder

Af de fire ekstra startfærdigheder sættes en til Øvet og tre til Kompetent.

Ekstra færdigheder kan erhverves i løbet af spillet og eksisterende færdigheder kan forbedres. Alt sammen ved brug af fremskridt, som man optjener via XP.

Grundmekanik

I en given konflikt ruller man tre terninger og føjer værdien af færdigheden til. Dette giver et udfald fra -3 til +7. Årsagen hertil er, at en sekssiddet terning læses som -1, 0 eller +1. Med andre ord læses 1-2 som -1, 3-4 læses som 0 og 5-6 læses som +1. Med tre terninger giver det udfald fra -3 til +3, der ligges til færdighedens værdi (0 til 4).

Hvis resultatet er bedre end sværhedsgraden har man succes.

Eksempel: Mr. Burke prøver at scanne Vandegriftstationen for overlevende. Han bruger sin Computerfærdighed (F), som han er Mester (3) i imod sværhedsgrad 1. Han ruller terninger, og får resultaterne -1, -1 og +1. Det samlede udfald er 2, hvilket betyder, at det lykkes.

Mere om konflikter, kamp og andet sjov senere.

Bonusterninger

For hver bonusterning ruller spilleren en ekstra terning ud over de tre grundterninger. Ud af alle de rullede terninger, skal der fortsat kun vælges tre terninger. Bonusterninger kommer typisk fra assistance fra andre personer, fra at have købt den med et point fra evne-puljerne og nogen gange fra særlige færdigheder.

Eksempel: Computeren til Red Duncanite-habitatet vil ikke genkende Mr. Burkes adgangskode. Han beslutter sig for at hacke computeren, hvilket han er ret ferm til. Mr. Burke får en bonus-terning, og han beslutter sig for at bruge et point fra Fornuft-puljen, så i alt ruller Mr. Burke fem terninger (de tre grundterninger og de to bonusterninger). Ud af de fem terninger skal Mr. Burke vælge de tre bedste.

Strafterninger

Strafterninger fungerer meget lig bonusterninger. For hver strafterning man har, skal man rulle en ekstra terning ved siden af de tre grundterninger, og derefter vælge en dårlig terning per strafterning.

Eksempel: Mr. Burke prøver, at narre nogle kinesiske triader til at åbne nogle forseglede kasser. Mr. Burke er en elendig løgner, og får derfor en strafterning. Han ruller nu sine fire terninger. Han ruller -1, 0, +1, +1. Han skal vælge -1 og kan derefter vælge de to andre frit, så udfaldet bliver i alt +1.

Bonus- og strafterninger

De to typer af terninger ophæver hinanden. Man skal således ikke rulle både strafterninger og bonusterninger i samme konflikt.

Hvis der er fire strafterninger og to bonusterninger, så ender spilleren med at skulle rulle de tre grundterninger og to strafterninger, og derefter vælge de to dårligste terninger samt en tredje til at afgøre udfaldet af konflikten.

Eksempel: Mr. Burke er ved at blive suget ud gennem luftslusen på Vandegriftstationen, og han kæmper imod af alle kræfter. Han ruller de tre grundterninger og ligger dem til sin Udholde-færdighed. Imidlertid er der stor kraft på suget, så der er to strafterninger. For at forbedre sine chancer bruger Mr. Burke et point fra sin Kraft-pulje og får således en bonusterning. Mr. Burke skal derfor i alt rulle sine tre grundterninger og en strafterning.

h1

Det nye regelsystem

31. oktober, 2007

GURPS er stort og detaljeret og tungt og rigt på variationer og har mange regler rundt om i de forskellige regelbøger og er grundigt og er lidt knudret og har ikke så mange narrative detaljer og er bare ikke min stil.

Heller ikke når vi spiller GURPS Lite.

Derfor er det tid til et nyt regelsystem – og nogle af os kender lidt til det i forvejen, og har derfor et lille forspring. De nye regler er forholdsvis simple og er hentet fra et spil, der ligger frit tilgængeligt på nettet. Her kommer de i en række poster i Transhuman Space-tolkningen.

Reglerne:

Evner, færdigheder og grundmekanik

Memer

Teknologi og Bioware

Færdigheder

At lave en spilperson

Fremskridt

Kamp og komplekse konflikter

Genopfriskningsscener

Fremtidens gave

Reglerne i dette spil er en oversættelse og let omtolkning af The Shadow of Yesterday-rollespillet. Spillets officielle hjemmeside og her er spillets officielle wiki, hvorfra jeg har hentet reglerne. De er suppleret med materialer fundet på denne wiki.

De samlede indlæg om DNR kan findes på siden De nye regler.